Når to mennesker vælger dette, bliver parforholdet ikke et fængsel, men en vej til frihed

Vi er i udlandet og arbejder med par, som sammen har valgt at gå ind i de traumeforløsende processer MDMA-Assisteret Psykoterapi, for at stå stærkere som par og blive mere frie af den fortid, som – ofte ubevidst – styrer os alle.

Det er dybt bevægende at være vidne til, når to mennesker vælger at møde hinanden i sårbarhed frem for i forsvar. Når de tør se bag hinandens reaktioner, og når de begynder at forstå, at den smerte, der viser sig i relationen, sjældent handler om den anden – men om de lag i os selv, som vi engang måtte lukke ned, for at kunne ”overleve”.

De fleste længes efter et langt og lykkeligt parforhold. Men ingen af os er blevet lært, hvad det egentlig kræver at opnå et sundt, passioneret, lidenskabeligt og bevidst parforhold. Vi lærer om kærlighed gennem romantiske fortællinger, men de stopper altid dér, hvor virkeligheden begynder – dér, hvor to mennesker står over for hinanden uden masker og må finde modet til at blive i kontakten, også når det gør ondt.

Eventyrene ender med prinsen, prinsessen og det halve kongerige, men det egentlige eventyr begynder først bagefter – i jagten på dem, vi i virkeligheden er.

Parforholdet er den største gave for dem, der ønsker at udvikle sig og den største smerte for dem, der ikke vil. For det er i relationen, vi bliver konfronteret med de dele af os selv, som stadig bærer på gamle sår, overlevelsesstrategier og ubevidste tanke- og handlemønstre.

Vores partner bliver det spejl, der – med tiden og med tålmodighed – viser os alt det, vi ikke har villet eller kunnet se. Det er her, vi kan opdage, hvordan vi ubevidst gentager barndommens mønstre: kampen for kærlighed, frygten for afvisning, behovet for kontrol eller behovet for at trække os væk.

Uden denne spejling forbliver vi i det, Gabor Maté kalder vores barndomsfængsel – et sted, hvor vi stadig er styret af de følelsesmæssige mønstre, vi blev formet af som børn. Det betyder ikke, at vi skal bebrejde vores forældre, men at vi må tage ansvar for den indre arv, vi bærer videre ind i voksenlivet og ind i vores relationer.

Vi kan nemlig ikke se os selv klart, før vi bliver mødt af nye synsvinkler. Deraf ordet synsvinkel. Det kræver, at vi ser os selv fra et nyt og anderledes perspektiv, så vi kan få afstand til det vi kommer af og som vi troede var sandheden om os selv og verden.

Parforholdet giver os denne mulighed – men kun, hvis vi er villige til at lade det blive et bevidst og processuelt rum imellem os. Et rum, hvor vi forpligter os til at forblive i kontakten og taget os af det som kommer gennem nysgerrighed, omsorg og forståelse for hinanden og det vi hver især kommer af. Det handler nemlig om, at vi bliver fri af fortiden, så vi kan finde nye og mere konstruktive veje sammen i stedet for at trække os, når modstand, skam, vrede eller frygt melder sig, – for det gør den altid, da det inderste i os VIL ses og heales. 

Det handler ikke om at finde den “rigtige” partner, og så er alt godt. Det handler om at finde den relation, der kalder os til at vokse og som gennem kærlighed og passion, har mod på at gå med processen i midten. Den relation, hvor kærligheden ikke kun er et løfte om tryghed, men et kald til transformation.

Når to mennesker tør kigge hinanden dybt i øjnene og sige: “Jeg vil arbejde med mig selv – ikke for at ændre dig, men for at møde dig mere rent”, så opstår noget dybt. Her begynder det egentlige arbejde, hvor processen bliver til det fælles fokus.

Fra dette sted kan healingen ske – i og imellem os. Vi begynder at vokse sammen på et dybere plan, gennem den forståelse, omsorg og indlevelse, vi møder hinanden med. Når vi tør se, hvad vi kommer af, kan vi også begynde at slippe det.

Det er her, vi opdager, hvem vi i virkeligheden er.
Herfra vokser en ny form for kærlighed – ikke blot romantisk, men rodfæstet i en dyb forståelse af liv, sårbarhed og nærvær. Her opstår passionen, styrken, udviklingen, sensualiteten og seksualiteten som en naturlig forlængelse af den fælles kerne, vi har genopbygget – ikke som noget, vi forsøger at skabe, men som noget, vi tillader at udfolde sig.

Det kræver et dedikeret og vedholdende arbejde hele livet igennem.
Men der er veje, som er hurtigere og mere effektive end andre – for dem, der føler sig kaldet til at gå den vej.
Dette taler vi om i denne video.

Se videoen her

– Izzah & Johannes 🦋

Disclaimer:

Vi opfordrer ikke til ulovlig brug eller besiddelse af psykedeliske stoffer. Alt, hvad vi deler, er udelukkende til oplysning og refleksion og bygger på erfaringer fra lovlige, terapeutiske og forskningsmæssige sammenhænge.