Du tiltrækker ikke en partner med hovedet, men med dit nervesystem

Du tiltrækker din partner ud fra dit nervesystem

I kærlighedslivet gentager vi de relationelle dynamikker fra vores barndom, og de fleste er ikke bevidste herom, da det er mønstre, som ligger meget dybt og ubevidst hos de fleste. Gennem konflikter, sammenstød, at vi bliver provokeret og måske føler os svigtet, bliver vi tvunget til at se dybt i os selv og vores fortid – hvis vi ønsker den varige forandring i vores kærligheds- og følelsesliv.

Tiltrækning sker ikke fra hovedet men fra kroppen

Når de samme mønstre bliver ved med at gentage sig i kærlighedslivet, er det sjældent et spørgsmål om, at vi vælger forkert – for der er i udgangspunkt ikke meget bevidsthed på dette område. Det er i stedet det, vi kalder ”kemi”, som trækker rødder langt tilbage til vores barndom. Det handler om, at vi tiltrækker og reagerer ud fra det, vores krop og nervesystem (gen)kender, for tiltrækning er nemlig ikke et valg, vi træffer med hovedet – den opstår gennem nervesystemet.

Vi tiltrækker det, der føles kendt – ikke nødvendigvis det, der er sundt

Hvis relationerne til dine primære omsorgspersoner i din barndom var forbundet med usikkerhed, fravær eller følelsesmæssig distance, vil du ubevidst blive draget mod relationer, der vækker nogle af de samme følelser. Ikke fordi du søger smerte, er uintelligent eller naiv, men fordi dit system stadig forsøger at finde forløsning i det, der engang gjorde ondt. Systemet ”tror” nemlig, at hvis du genoplever nogle af de samme følelsesmæssige udfordringer i dit voksenliv, så forløser det den samme smerte, som var engang. Netop derfor oplever mennesker, som har været udsat for vold og måske overgreb i deres barndom, at de ender i lignende relationer og situationer i deres voksenliv. Nervesystemet tiltrækker og tiltrækkes simpelthen af de samme ”typer” igen, indtil denne overbevisning er forløst i krop og nervesystem.

Parforholdet giver derfor en af de allerstørste muligheder for personlig forløsning i livet, fordi vi kommer så tæt på et andet menneske, at vores system begynder at trigge ud fra gamle, ubevidste og uforløste erfaringer. Som udgangspunkt kan vi sige, at hvis der ingen triggers er – som fx provokation, irritation, vrede, frygt, angst, sorg mfl. – så er der heller ingen smerte fra fortiden. Medmindre man er så distanceret fra sit følelsesliv, at man ikke mærker det og agerer apatisk. Dette er dog en sjældenhed, da de fleste godt kan mærke, hvornår en situation føles ubehagelig, provokerende eller utryg.

Faktisk går vi så langt som at sige, at hvis de sår, vi blev tiltrukket af i vores parforhold, bliver healet af den ene part, så forsvinder forudsætningen for forholdet, og vi ”vokser” fra hinanden.

Det er vigtigt at sige her, at denne fortidssmerte kun kan blive forløst i parforholdet, hvis begge parter er villige til at se på sig selv og respekterer og lytter indfølende til den anden parts oplevelser og virkelighed. Er man i et usundt og uværdigt parforhold, hvor man ikke bliver lyttet til, domineret, eller hvor ens følelser og virkelighed bliver forkastet, så er der ingen mulighed for personlig healing! Det er altså ikke et sted, man skal blive, for herigennem at opnå personlig forløsning.

Passion er ikke altid “kærlighed” – det kan være dybt forankret i vores barndomsrelationer

Relationen føles måske intens, passioneret og euforisk, men intensiteten kan meget vel være en genaktivering af gamle smertensoplevelser og mønstre, som gradvist bliver mere og mere lidelsesfulde op gennem livet.

Vi havde en kvindelig klient, som gennem hele hendes liv, fra hun var teenager og op til 50-årsalderen, var opmærksomhedssøgende, hvilket betød, at hun i hendes teenagetid havde mange s€xpartnere, hvilket gentog sig efter hendes skilsmisse. Hun præsterede i hendes karriereliv og var ved at køre sig helt i sænk. Gennem et længerevarende traumeforløsende terapiforløb fandt hun ud af, at hun ubevidst længtes efter at blive set af far som lille pige. Som en kognitiv forståelse var dette ikke svært at erkende, men forskellen var her, at erkendelsen kom på et kropsligt niveau og ikke forblev en tanke, men en oplevelse og tilstand. Det er HER, at vores fortid slipper taget i os, og vi slipper ud af det, som den anerkendte læge Gabor Maté kalder vores ”barndomsfængsel”.

Healing er ikke en tanke, men en kropslig oplevelse/erfaring” – Izzah Frost

Vi tænker, at vi bare skal finde den rigtige

Vi tænker, at vi bare skal finde den rigtige, og så forsvinder konflikterne, uoverensstemmelserne og smerten også, men ofte flytter udfordringerne bare med. Det er de samme problemer, vi oplever i relationen, men bare med et nyt menneske. Den gode nyhed er, at vi i virkeligheden har langt større magt ind i, hvem vi tiltrækker og tiltrækkes af, og ikke er underlagt de store tilfældigheder – og dette giver os magten og poweren tilbage.

Bliver vi ikke bevidste om det indre arbejde og egetansvar, som vi alle må tage, så er risikoen stor for, at vi med alderen vil blive mere og mere isolerede, forbitrede og vrede på andre og verden. ”Verden er skyld i min elendighed og ulykke, og verden må ændre sig, før jeg kan få det bedre.”

Ydermere er der tydelig evidens på, at indestængte og uforløste følelser har stor betydning for vores livsstilssygdomme, som på verdensplan er stærkt stigende. Den populære og anerkendte læge Gabor Maté skriver:

“Når du lukker ned for dine følelser, påvirker du også dit immunsystem og dit nervesystem. Så bliver undertrykkelsen af følelser, som egentlig er en overlevelsesstrategi, til en kilde til fysisk sygdom senere i livet.*1” (…) “Den gængse medicinske praksis ignorerer i høj grad følelsers rolle i kroppens fysiologiske funktioner. Alligevel viser den videnskabelige evidens tydeligt, at menneskers følelsesmæssige erfaringer gennem hele livet har en dybtgående indflydelse på sundhed og sygdom.*2”

Slippet sker, når nervesystemet “opdager”, hvor overvældelsen stammer fra – i et trygt og domsfrit rum

Det traumeinformerede arbejde handler ikke om at ændre din smag i mænd, men om at skabe ro i nervesystemet, så kroppen ikke længere søger det, der følger med fra din fortid. Når kroppen slipper sine gamle overbevisninger og programmeringer, begynder du at se det usunde og utrygge længe før, det kommer tæt på. Du begynder at tiltrække nye typer af mennesker ud fra et balanceret sted i dig selv. I et eksisterende parforhold bliver det muligt at se, hvordan I begge bærer hver jeres del af dynamikken – ikke som et skyldsspørgsmål, men som en mulighed for at belyse det, I ubevidst er styret af fra dengang, overvældelsen/traumet indtraf.

Det er først, når vi ser det ubevidste i os selv og i relationen, at kærligheden kan udvikle sig. Forståelsen kan give ro, men den egentlige forandring sker, når kroppen lærer, at tryghed og nærhed ikke er farligt.

Vil du/I have den nødvendige hjælp videre?

Vejen til frihed i dig selv må du vælge. Men jeg har endnu til gode at møde nogen, der er gået hele vejen alene. Du kan nå et stykke selv, men resten må vi gå med andre, som selv har gået vejen.

Derfor er min invitation til dig/jer:

  • Indtil midten af december kan du booke en uforpligtende samtale med mig (Johannes), hvis du er i overvejelser eller ønsker at gå ind i det dybe og forløsende arbejde med mig i terapien.
  • Eller køb vores lille Step-By-Step-Guide, som kan hjælpe dig et godt stykke af vejen ind i forløsning af krop, sind og nervesystem. Der er ingen smutvej til healing, men det er en stor hjælp, når vi guides i den rigtige retning.

Book din gratis samtale her Få e-guiden her

Book dit kald

Køb din E-Guide

– Izzah & Johannes 🦋

Kildehenvisninger: