Når mennesker søger hjælp hos os, hører vi igen og igen dem sige: “Jeg længes efter en tryg kærlighed, men når jeg møder den, føles den kedelig” Dette paradoks er langt mere almindeligt, end de fleste tror og det hænger sammen med nervesystemets reaktioner og de mønstre, der formes tidligt i livet – længe før vi vælger vores første partner. I denne artikel får du en dybere forståelse for, hvorfor tryghed kan føles kedelig, hvorfor du tiltrækkes af drama og hvorfor det kan være så svært at vælge de relationer, der faktisk er sunde for dig.
Når ro føles kedeligt og drama føles spændende
De fleste længes efter et kærlighedsliv fyldt med nærvær, lidenskab, fordybelse og stabilitet.
Men for mange sker der noget helt andet, når de endelig møder en partner, der kan give netop det.
Relationen begynder at føles forudsigelig.
Kroppen keder sig.
Interessen falder.
Der opstår uro uden nogen synderlige årsag.
Den del af dig, der længes efter nærende kærlighed, får endelig det, den har ønsket, men kroppen og nervesystemet genkender det ikke.
Og det er her, mange misforstår hvad der egentlig sker, hvilket får dem til at tvivle på relationen, skabe drama for herefter at ”flygte” ud af forholdet.
Det handler ikke om, at du elsker drama.
Og det handler heller ikke om, at du ikke vil den sunde og nærende kærlighed.
Det handler om, at dit system er kodet af tidligere erfaringer, som gør det svært eller umuligt, at forblive i relationen.
Barndommens mønstre: Hvordan kærlighed kan være lig med utryghed

Hvis du er vokset op i et hjem, hvor relationen til dine forældre var præget af:
– følelsesmæssig afstand
– skiftende kontakt
– vrede
– kulde
– uforudsigelighed
– forældres egne traumer
… så lærer kroppen noget helt bestemt om kærlighed.
Kærlighed bliver forbundet med utryghed, drama og at være i alarmberedskab hvilket fra en tidlig alder, har gjort dig i stand til at være opmærksom, afkode stemninger, tilpasse dig og hele tiden “passe på”. Dette har i din barndom skabt overvældende følelser, som har været forbundet med det dine omsorgspersoner kunne give og det søger du nu i dit parforhold. Derfor kan vi på et ubevidst plan, igangsætte konflikter og skabe drama, da det giver os en følelse af at være i kontakt og minder os om den forbindelse, der engang var.
I et utrygt opvækstmiljø var uro nemlig lig med kontakt.
Derfor føles ro og en fredfyldt relation som kedelig og fremmed…
Det er ikke et valg.
Det er nervesystemets forsøg på at holde dig i det, der føles velkendt, selv når det ikke er godt.
Så selvom du møder en partner, der rummer dig, ser dig og er stabil, kan din krop sende signaler som:
“Der mangler noget”
“Jeg mærker ingenting”
“Jeg føler mig tom”
“Jeg skal væk”
Det er helt almindeligt for mennesker der har oplevet overvældelser og traumer og har et utrygt tilknytningsmønster.
Og det er netop her, mange saboterer sunde relationer helt uden at forstå hvorfor.
Når du tiltrækkes af det intense, spændende og utilgængelige
Dette mønster viser sig ofte i dine valg af partnere.
Du kan opleve, at du:
– mister interessen for mennesker, der møder dig stabilt
– føler stærk tiltrækning til partnere, der er uforudsigelige eller utilgængelige
– længes efter intensitet eller følelsesmæssige udsving
– forveksler uro med passion og kemi
– føler dig levende, når kontakten er usikker
Det føles som forelskelse, men er det ikke nødvendigvis.
Det kan blot være nervesystemet der genkender det vante.
I parforhold kan det vise sig som, at du:
– mister interessen, når relationen bliver stabil
– begynder at skubbe din partner væk
– skaber konflikter eller afstand
– får trang til at trække dig
– længes efter noget, du ikke kan sætte ord på
Det sker ikke nødvendigvis, fordi du mangler kærlighed til partneren, men fordi den form for kontakt udløser gamle mønstre, der stadig ligger uforløste i krop og nervesystem.
Når vi arbejder med par, ser vi igen og igen, at det netop er her, konflikterne har deres rod:
Ikke i den nuværende relation, men i den tidligere kontakt til omsorgspersonerne fra barndommen.
Og af netop denne grund er løsningen af parforholdets problematikker meget ofte også et individuelt arbejde, hvor vi hver især må få arbejdet dybt i med vores egne oplevelser og traumer.
Det du længes efter, er ikke drama men følelsesmæssig sikkerhed

Det er vigtigt at forstå at dramaet ikke giver dig det, du længes efter men giver dig en følelse, du er vant til.
Når kroppen begynder at slippe gamle traumer og identifikationer, ændrer hele din oplevelse af kærlighed sig og ro vil føles som liv – stabilitet som kontakt – tryghed som nærvær og kærlighed som levende.
Du begynder at mærke forskel på spænding og forbindelse.
På utilregnelighed og tilknytning.
På uro og kærlighed.
I parrelationer kan denne indsigt blive et vendepunkt.
Når begge begynder at forstå, hvad der sker i nervesystemerne og hvorfor I reagerer forskelligt på fx tryghed og utryghed, så falder meget på plads.
Konflikterne mister deres magt, fordi I kan se, hvorfra smerten stammer.
Skygge bliver til klarhed.
Afstand bliver til forbindelse.
Det er ikke længere jer mod hinanden.
Det er jer mod de mønstre, der kommer fra et helt andet livskapitel end det I lever sammen.
Herfra kan der opstå den form for nærhed, som mange længes efter, men som få får adgang til fordi deres system slet ikke tør komme så tæt. Det er den form for nærhed, som begynder at vokse imellem jer, i takt med at I opdager hvor meget I er skabt af jeres barndom og opvækst, og at det er direkte styrende ind i jeres tanke -og handlemønstre. Uden bevidsthed herom, vil vi igen og igen blive trigget, overvældet af vores følelser og projektere vores smerte over på vores partner og omverdenen. Det er dette som Gabor Mate kalder vores barndomsfængsel og som de fleste er ubevidst fanget i.
At begynde at tiltrække det, der faktisk er godt for dig
Når kroppen begynder at falde til ro, ændrer det du tiltrækkes af og dem du tiltrækker.
Du begynder at se, når en person ikke kan eller vil møde dig.
Du mærker, når noget ikke er sundt selvom det føles spændende.
Du tiltrækkes af mennesker, der agerer på en sundere, roligere og mere nærværende måde med dig.
Tryghed bliver interessant.
Nærvær bliver attraktivt.
Stabilitet begynder at føles nærende og levende.
Ægte intimitet og nærvær kræver nemlig ro og ikke drama, usikkerhed og utilregnelighed.
Det kræver et nervesystem, der tør give slip på det gamle og åbne sig for det nye.
Det er denne rejse, både singler og par får adgang til, når de begynder at arbejde med deres fortid, traumer og nervesystemets uhensigtsmæssige mønstre. På den anden side af dette arbejde findes den form for kærlighed, som ren faktisk kan bæres af krop og nervesystem, uden at blive skubbet væk, og som kan heale de sår, vi alle har med os fra fortiden.
Hvis du vil fri af de mønstrer, der saboterer dit kærlighedsliv
Hvis du kan mærke, at dette tema rammer noget i dig, er du velkommen til at booke en gratis og fortrolig samtale.
Samtalen er ikke forpligtende men det er første skridt ind i det dybdegående terapeutiske arbejde, som næsten altid er nødvendigt, for at noget nyt og sundt kan vokse indefra. De fleste forbliver i overfladen og søger hurtige og billige quickfixes – og får resultater derefter. Så denne samtale er for dig, der vil i dybden, og slippe det én gang for alle.
👉 Book din gratis samtale her Få e-guiden her: Book din samtale
👉 Hvis du ønsker at begynde stille og roligt, kan du starte med vores e-guide: Køb din E-Guide: Sådan tiltrækker du den rette partner:

Læs også vores blogindlæg: Du tiltrækker ikke en partner med hovedet, men med dit nervesystem
De kærligste hilsner 🦋
Izzah & Johannes
__________________________________________________________________
Psykoterapi / Parterapi / Traumeterapi / Onlineforløb
Photo by adrianna geo on Unsplash
