Mange oplever, at de samme dynamikker gentager sig gennem hele livet og tror, det handler om de partnere, de finder sammen med. Men ofte handler det i virkeligheden om ens tilknytningsmønster. Det kan gøre, at man falder for de samme typer og ender i de samme dynamikker igen og igen, uden at vide hvorfor. I artiklen her gennemgår vi de fire tilknytningsmønstre: tryg, ængstelig, undgående og uorganiseret tilknytning, hvad der ligger til grund for disse, hvordan de kommer til udtryk i parforholdet og hvordan vi hjælper klienter til en tryg tilknytning, gennem det terapeutiske arbejde.
Tilknytningsmønstre viser sig ikke kun i konflikter og afstand. De kan også vise sig tidligt i selve tiltrækningen. For det, der ofte føles som “kemi”, kan også være nervesystemets genkendelse af en velkendt relationel dynamik. Når det sker, kan tilknytningen opstå hurtigt, længe før der er et reelt kendskab.
Når kroppen reagerer før tanken
De fire tilknytningsmønstre beskriver ikke, hvem du er som menneske, men hvordan dit nervesystem typisk forsøger at skabe sikkerhed, når du oplever nærhed i dine relationer. Det bliver især tydeligt, når du bliver trigget, føler dig usikker eller oplever afstand. Mange kan genkende, at de forstår sig selv og kan holde sig selv, når de er alene, men så snart de er i en relation, kommer pludselige, uforklarlige og ofte uhensigtsmæssige reaktioner.
De reaktioner, vi forbinder med tilknytningsmønstre, handler ofte om det, der sker i kroppen, før vi når at tænke os om. Det kan føles som pludselig uro i brystet, en trang til at svare igen, et eksplosivt udbrud, en impuls til at trække sig, eller en fornemmelse af ikke at kunne rumme mere. Vi plejer at beskrive det, som om man kører ud over kanten og ikke er i stand til at stoppe sig selv eller tage det nødvendige voksenansvar. Det sker bare… fordi reaktionen kommer fra et tidligt sted i nervesystemet fra dengang hvor man ikke havde de samme muligheder for regulering, sprog og valg, som der er i dag.
Grunden hertil er, at denne reaktion netop ER grundlagt, da du var infantil!
Vores tilknytningsmønster bliver nemlig grundlagt tidligt i livet og afspejler, hvordan vi dengang knyttede os til vores omsorgspersoner. Mønstret kan derfor føles dybt indgroet, men det kan også forandres, især når vi får bevidsthed om det og begynder at arbejde med både krop, nervesystem og de relationelle mønstre.
Tryg tilknytning (secure)
Tryg tilknytning betyder ikke, at man aldrig bliver trigget. Det betyder, at man som regel kan mærke sig selv, bevare sin værdighed og finde tilbage til ro og kontakt igen, når noget bliver svært. Man kan være tæt på et andet menneske uden at miste sig selv, og man kan give plads uden at føle sig forladt.
I dating viser tryg tilknytning sig ofte som stabilitet og tydelighed. Interesse kan mærkes uden at miste fodfæste, og pauser i kontakt bliver sjældent tolket som afvisning. Hvis noget føles utrygt, kan man typisk tage det op direkte, uden at teste, kontrollere eller forsvinde.
Det er også værd at vide, at tryg tilknytning er mindre udbredt, end mange tror, især når vi taler om det, der sker i kroppen under pres. Mange fungerer fint i hverdagen, men bliver utrygge, når de knytter sig, og når noget føles på spil. Det er netop derfor, tilknytningsmønstre bliver så tydelige i kærlighedslivet.
Det kommer tilknytningsmønsteret af
Tryg tilknytning opstår typisk, når man har haft erfaringer med, at følelser kunne rummes, og at man kunne få hjælp til at falde til ro igen. Det behøver ikke være en perfekt barndom, men nok erfaringer med, at behov ikke var forkerte, og at man ikke blev gjort forkert, når man var overvældet. Kroppen har lært, at nærhed ikke er farlig, og at man kan vende tilbage til kontakt efter uro.
Ængstelig tilknytning (anxious)
Ængstelig tilknytning handler sjældent om drama. Det handler oftere om et nervesystem, der hurtigt går i alarm ved tegn på afstand, utydelighed eller ændret kontakt. Stilhed kan opleves som afvisning, og usikkerhed kan føles fysisk som uro, tankemylder og en stærk trang til at genskabe kontakt med det samme.
I dating kan ængstelig tilknytning vise sig som at blive meget optaget af den anden, knytte sig hurtigt, overanalysere beskeder og tone, eller svinge mellem håb og tvivl. Nogle kommer til at tilpasse sig for meget, fordi relationen føles som noget, der kan glide væk.
I parforhold kan ængstelig tilknytning skabe konflikter, fordi behovet for kontakt bliver akut. Det kan komme ud som mange spørgsmål, gentagne forsøg på at få respons, eller frustration, hvis partneren ikke reagerer hurtigt. Den ængstelige part prøver ofte at skabe tryghed gennem mere kontakt, mens den anden kan opleve det som pres.
Det kommer tilknytningsmønsteret af
Ængstelig tilknytning udvikles ofte, når omsorg og kontakt har været uforudsigelig. Nogle gange var der varme, andre gange var der fravær, følelsesmæssig utilgængelighed eller skift, der gjorde barnet usikkert på, om det kunne regne med nærhed. Kroppen lærer, at man må holde fast, ellers mister man. Som voksen kan tilknytning derfor vække gammel overvældelse, og man kan komme til at gøre mere, end der egentlig er godt, for at finde ro.
Undgående tilknytning (avoidant)
Undgående tilknytning handler ofte om selvbeskyttelse. Ikke fordi man ikke ønsker kærlighed, men fordi nærhed kan føles som krav, forventninger eller risiko for at blive fanget, kritiseret eller opslugt. Mange med undgående mønster har lært at klare sig selv og føle sig fine, indtil nogen kommer tæt på.
I dating kan det vise sig som, at man i starten virker stærk og afklaret, men bliver mere tøvende, når relationen bliver seriøs. Man kan få lyst til at tage afstand, blive mere rationel, eller fokusere på den andens fejl, fordi kroppen leder efter en udvej. Nogle bliver også tiltrukket af mennesker, der er utilgængelige, fordi det føles mere sikkert.I parforhold opstår konflikter ofte, når den anden søger kontakt, og den undgående mærker presset. Man kan lukke ned, trække sig, blive stille, skifte emne, arbejde mere eller blive irriteret. Den undgående prøver at skabe tryghed gennem afstand, mens den anden oplever det som afvisning. Det er en klassisk dynamik, hvor begge parter i virkeligheden forsøger at føle sig sikre, men med modsatte strategier.
Det kommer tilknytningsmønsteret af
Undgående tilknytning udvikles ofte, når man tidligt lærte, at behov ikke blev mødt, eller at man blev skammet ud for dem. Måske var der ikke plads til følelser, eller måske var omsorg knyttet til præstation og at tage sig sammen. Kroppen lærer, at det er sikrest at klare sig selv. Som voksen kan det betyde, at man føler sig mest i kontrol, når man ikke behøver nogen. Nærhed kan trigge gammel overvældelse, og afstand kan føles som lettelse.
Uorganiseret tilknytning (disorganized)
Uorganiseret tilknytning kan føles som at blive revet i to retninger: en stærk længsel efter nærhed og en stærk frygt for nærhed. Det kan give oplevelsen af, at relationer er intense, forvirrende eller uforudsigelige, ikke fordi man ønsker det sådan, men fordi nervesystemet skifter strategi, når det bliver overvældet.
I dating kan det vise sig som hurtig binding efterfulgt af pludselig tvivl, eller som perioder med stor åbenhed, der bliver afløst af lukkethed. Man kan længes efter at blive valgt til og samtidig få en impuls til at skubbe væk, når det bliver ægte.
I parforhold kan uorganiseret tilknytning skabe konflikter, fordi skiftet mellem kontakt og afstand kan være svært for begge parter at navigere i. Nogle gange bliver man meget intens og følelsesmæssigt aktiveret, andre gange lukker man helt ned. Det kan ligne modsætninger, men det er ofte samme underliggende tema: overvældelse.
Det kommer tilknytningsmønsteret af
Uorganiseret tilknytning ses ofte, når tidlige relationer har været præget af både behov for nærhed og oplevelse af fare eller utryghed i samme kontakt. Når den, man havde brug for, også var uforudsigelig, skræmmende eller ikke kunne regulere sig selv, lærer kroppen, at nærhed både kan være det, der redder, og det, der truer. Nervesystemet kan derfor skifte mellem strategier, fordi ingen af dem føles helt sikre, når det bliver intenst.
Kan man ændre sit tilknytningsmønster?
Ja!
Tilknytningsmønstre er ikke en livsdom, og det er ikke noget, man er. Det er en overlevelsesstrategi, som nervesystemet aktiverede tidligt i livet for at skabe mest mulig tryghed. Mønstrene er lært gennem erfaring og kan derfor også ændres gennem nye erfaringer. Det handler ikke om at blive perfekt tryg, men om at få flere valgmuligheder i de øjeblikke, hvor man bliver trigget, så man ikke automatisk gør det samme, som man altid har gjort.
Sådan arbejder vi med tilknytningsmønstre i terapien
Tilknytningsmønstre er ikke noget, man finder på. De bliver grundlagt tidligt og sætter sig i kroppen som automatiske strategier for at håndtere følelsesmæssig overvældelse. Derfor kan mønstret tage over, selv når man forstår det med hovedet, fordi kroppen reagerer, før der når at komme klar tænkning på.
I terapien arbejder vi med det sted, hvor mønstret lever: i nervesystemet, i kroppen og i de automatiske reaktioner i kontakt med andre. Vi hjælper klienten med at få øje på de tidlige signaler, så der kan bremses, før man kører ud over kanten. Vi arbejder med regulering og indre tryghed, så der gradvist kommer mere ro og flere valgmuligheder i de situationer, der før føltes umulige at styre.
En vigtig del af arbejdet handler også om at hjælpe klientens nervesystem med at opdage, at det, som engang skete, ikke længere sker nu. Mange reaktioner bliver ved, fordi nervesystemet stadig reagerer, som om fortiden gentager sig. I terapien går vi tilbage til de oplevelser, der skabte mønstret, og hjælper nervesystemet med at slippe de historier og overbevisninger, der stadig holder det i live. Det er forbindelsen mellem dengang og nu, der langsomt kan opløses, så kroppen ikke længere behøver at reagere på gamle vilkår.
Samtidig arbejder vi med det relationelle: grænser, værdighed, tydelig kommunikation og evnen til at blive i kontakt, både med sig selv og med den anden, uden at overtilpasse sig, lukke ned eller gå i alarm. Over tid får nervesystemet nye erfaringer med, at nærhed kan være sikker, og at man kan være i relation uden at miste sig selv. Det er sådan, et mønster, der engang var nødvendigt, kan begynde at slippe sit greb.
Hvis du vil arbejde dybt med dine mønstre
Vi hjælper mennesker med at gå dybt ned i de historier og overbevisninger som ligger i krop, sind og nervesystem.
Ønsker du/I vores hjælp, så kan du/I skrive til os på: info@detsundeparforhold.dk
Du kan også læse om vores terapi her:
Terapi for kvinder
Parterapien
Er du mand og vil arbejde med dette, så ræk ud på mail.
🪷
De kærligste hilsner
Izzah & Johannes
__________________________________________________________________
Psykoterapi / Parterapi / Traumeterapi / Onlineforløb
Billeder fra Unsplash.com af Anton Mislawsky, David Brook, Demid Druz, Ryan Stefan og Taylor Flowe
