Hvorfor du igen og igen falder for den samme type mand

Når du tiltrækker de forkerte partnere

Noget af det, vi oftest hører fra kvinder i vores praksis, er spørgsmålet:
“Hvorfor ender jeg altid med den samme type mand – selvom jeg lover mig selv, at det ikke skal ske igen?”

Det korte svar er, at vi mennesker tiltrækkes af det, der føles velkendt.
Ikke nødvendigvis det, vi ønsker – men det, vores nervesystem kender.

Hvis du som barn oplevede, at dine behov ikke blev mødt, at du skulle kæmpe for opmærksomhed, eller at dine forældre ikke var følelsesmæssigt tilgængelige, så sætter det dybe spor i dig.
Som voksen kan du ubevidst blive draget af partnere, der spejler netop dette mønster – måske ved at være fraværende, kontrollerende eller følelsesmæssigt lukkede.

Det betyder ikke, at du bevidst vælger forkert.
Tværtimod – du længes efter noget helt andet.
Men det ubevidste i dig søger det genkendelige, fordi det for dit nervesystem føles “trygt”.

Sagen er: Det, der føles trygt, er ikke nødvendigvis sundt.

I det nedenstående kommer vi med fire eksempler på dynamikker, hvor kvinden kan have en oplevelse af, at være med en usund partner. Disse dynamikker beskriver vi oftest ud fra kvindens perspektiv, fordi det er flest kvinder, vi møder i vores praksis – men de kan naturligvis også udspille sig den anden vej rundt, hvor manden oplever disse udfordringer i forholdet.

·  At dele følelser og blive mødt med tavshed

Vi hører ofte kvinder fortælle, hvordan de åbner sig og deler deres inderste tanker og følelser – i håbet om at blive mødt og forstået. Men i stedet oplever de, at manden bliver tavs, trækker sig eller helt lukker ned. Det gør, at hun langsomt begynder at tvivle på, om hendes behov overhovedet er legitime. Flere fortæller, at de til sidst holder sig tilbage og skjuler dele af sig selv, for ikke at føle sig afvist igen.

·  Den utrygge dans mellem nærhed og afstand

Vi oplever ofte den dynamik, hvor manden hele tiden sætter tempoet i forholdet. Når kvinden længes efter nærhed, mødes hun af kulde og afstand. Men når hun endelig giver slip og trækker sig lidt, søger han pludselig tilbage og vil hende igen. På overfladen kan det føles som et tegn på, at han trods alt vil hende – men i praksis bliver det et mønster, hvor hun aldrig rigtig ved, hvor hun har ham. Denne usikkerhed skaber uro og slider på hende indefra.

·  Kun dele af hende bliver mødt

Vi hører også kvinder fortælle, hvordan de føler sig set og anerkendt for bestemte sider af sig selv – måske for deres udseende, for deres styrke eller for deres seksuelle energi. Men de oplever samtidig, at deres sårbarhed, frygt og længsler ikke får nogen plads i relationen. For at blive accepteret begynder de derfor at tilpasse sig og vise de sider, der bliver bekræftet – mens de skjuler alt det, der også er dem. Med tiden kan de miste kontakten til deres egen sandhed og længsel.

·  Konflikter vendes mod hende

Vi møder ofte kvinder, som beskriver, hvordan konflikter i forholdet vender sig imod dem. Når de forsøger at tage en svær samtale op, bliver ansvaret drejet, så de selv står som problemet. Det giver en følelse af, at uanset hvad de gør, bliver de den, der er galt på den. Over tid mister de tilliden til deres egen dømmekraft og begynder at tvivle på, hvad de egentlig oplever – hvilket kun gør dem endnu mere sårbare i relationen.

Det er netop denne type dynamikker, der holder kvinder fast i relationer, som tærer på selvværd og livsglæde. Ikke fordi de ikke ønsker noget andet – men fordi deres indre kompas er indstillet på det, de kender. Dette ”bånd” skal brydes, for at vi ikke bliver ved med at blive tiltrukket af de gamle usunde dynamikker.

Den videre proces handler om at arbejde med dette indre kompas og nervesystemet. Det kan ske gennem den traumeinformerede kropsterapi, som vi tilbyder i vores praksis og som et tusindtal af klienter allerede har gennemført. I vores forløb Rapid Transformation arbejder vi med netop disse mønstre og dynamikker. Det er en kombination af psykoterapi og traumeinformeret kropsterapi, hvor vi både taler ind i din historie og arbejder dybt i kroppen og nervesystemet. På den måde bliver det muligt ikke bare at forstå mønstrene – men også at forløse dem, så du kan begynde at skabe nye og sundere relationer. Du kan læse om forløbet her

Er du ikke klar eller har lyst til et dybdegående og traumeforløsende terapiforløb, så har vi udarbejdet en E-guide, som er til dig, som gerne vil gå en mere selvstændig vej med dig selv. Vi har lavet E-guiden som en nem step-by-step guide ind i arbejdet med dig selv og prisen er sat så lavt, så alle kan være med. 

E-guiden: Sådan tiltrækker du den rette partner

Hvis du mærker, at du ofte ender i usunde relationer, der ikke kan møde dine behov, så kan du arbejde videre med vores nye E-guide: Sådan tiltrækker du den rette partner.

Guiden koster 49 kr. og giver dig øvelser, refleksioner og redskaber til at opdage, hvor du nøjes – og hvordan du kan begynde at bryde de mønstre, der holder dig fast i utilfredsstillende relationer.

Derudover kan du tilkøbe ekstra materiale med videobeskrivelser, guidede opgaver, øvelser og meditationer, hvor vi støtter dig ind i at gå endnu dybere i arbejdet.

👉 Læs mere og køb E-guiden her


– Izzah 
& Johannes
🦋

Photo by Anthony Tran on Unsplash