Årsagerne og konsekvenserne ved et ængsteligt tilknytningsmønster

I min praksis møder jeg ofte kvindelige klienter, som længes efter det dybe og nærværende parforhold, men som – bevidst som ubevidst – ikke tør komme tæt på deres kærlighedsrelationer. Dette fx ved, at hun finder mænd som ikke tør knytte sig dybt og inderligt, ved at hun dater gifte mænd hvor forholdet i sig selv er dømt til at mislykkedes eller ved at hun selv saboterer forholdet, før det kommer for tæt på. 

Årsagerne til et ængsteligt (nervøst) tilknytningsmønster kan spores tilbage til tidlige livserfaringer. Vores tilknytningsmønstre dannes ofte i barndommen og opvækstmiljøet og baseres på vores forhold til vores primære omsorgspersoner. Hvis disse relationer var præget af inkonsistens, afvisning eller manglende følelsesmæssig tilgængelighed, kan det føre til udviklingen af et nervøst eller ængsteligt tilknytningsmønster. Traumatiske begivenheder eller erfaringer med misbrug kan også påvirke dannelsen af tilknytningsmønstre. Kvinder, der har været udsat for traumatiske oplevelser som svigt, tillidsbrud, krænkelser og/eller overgreb, kan udvikle et ængsteligt tilknytningsmønster som en overlevelsesmekanisme, for at beskytte sig mod yderligere smerte eller skade. I barndommen er dette forsvarsmønster derfor nødvendigt og gavnligt for barnet, men ofte ødelæggende og destruktivt i voksenlivet. 

Får vi ikke bearbejdet og sluppet dette tilknytningsmønster i dybden som voksne, så vil det være styrende og afgørende for vores voksenliv og kærlighedsliv.  

Konsekvenserne ved et ængsteligt tilknytningsmønster

Konsekvenserne ved et ængsteligt tilknytningsmønster kan være mange og ligge dybt forankret i det ubevidste i både krop, sind og nervesystem. Kvinder med et ængsteligt tilknytningsmønster kan opleve gentagne mønstre af usikkerhed, angst og selvbebrejdelser i deres relationer. De kan have svært ved at opretholde sunde grænser og kommer ofte til at tiltrække partnere, der bekræfter deres negative selvopfattelse.

Denne gentagne cyklus af usunde relationer kan føre til en følelse af magtesløshed og isolation. Kvinder med et ængsteligt tilknytningsmønster kan have svært ved at udtrykke deres følelser og behov på en konstruktiv måde, hvilket kan føre til konflikter og misforståelser i deres relationer. Meget ofte vil ængsteligheden udtrykke sig ved, at man er bange for at blive forladt og miste et fundament for sin tilværelse, således som det ofte har føltes i barndommen, hvis man har haft forældre med undvigende tilknytningsmønster eller som decideret har været fraværende og emotionelt utilgængelige for barnet. 

I det lange løb kan et ængsteligt tilknytningsmønster have alvorlige konsekvenser for vores mentale og følelsesmæssige velvære. Det kan føre til lavt selvværd, tvangstanker, angst, depression og andre psykiske problemer. Derfor er det vigtigt for kvinder med et ængsteligt tilknytningsmønster at søge støtte og hjælp til at bryde den negative cyklus og få opbygget bevidsthed omkring disse ting, så der kan fremadrettet kan etableres sunde og bæredygtige relationer.

Sådan får du bearbejdet og sluppet dit uhensigtsmæssige tilknytningsmønster

Traumeterapi fokuserer på at identificere og behandle de underliggende traumer, der ligger til grund for vores tilknytningsmønstre. Ved at arbejde med en terapeut, der er specialiseret i traumeterapi, får vi mulighed for at udforske og forstå de dybere lag af vores psykologiske og emotionelle sårbarheder.

Forskning inden for traumeterapi har vist, at denne tilgang kan være effektiv til at reducere symptomerne på posttraumatisk stresslidelse (PTSD), angst og depression, som ofte er forbundet med traumatiske oplevelser. Undersøgelser har også vist, at traumeterapi kan føre til varige forbedringer i vores tilknytningsmønstre og vores evne til at opretholde sunde relationer.

Én undersøgelse af Herman et al. (1997), undersøgte effekten af traumeterapi på overlevende af komplekse traumer og fandt betydelige forbedringer i deres evne til at regulere følelser og opbygge sunde relationer efter terapien. En anden undersøgelse af Cloitre et al. (2005) viste, at traumeterapi var forbundet med signifikante reduktioner i PTSD-symptomer og forbedringer i tilknytningsmønstre hos patienter med komplekse traumer.

Det som er vigtigt at forstå er, at traumer ikke nødvendigvis er voldsomme begivenheder som fx omsorgssvigt, vold eller overgreb i barndommen, men kan være det, ikke at være blevet set på et vitalt tidspunkt. Som den meget omtalte læge Gabor Maté siger det, så er vores traumer ikke hvad der blev gjort imod os, men hvad det gjorde ved os. 

Traumeterapi giver os mulighed for at bearbejde de følelsesmæssige ar fra vores fortid og lære at opbygge sunde og støttende relationer i nutiden. Gennem terapeutisk intervention kan vi opdage og ændre de negative overbevisninger og handlemønstre, der holder os fanget i et nervøst tilknytningsmønster.

Det er vigtigt at huske, at traumeterapi ikke er en quick-fix løsning, men en proces, der kræver tålmodighed, engagement og støtte. Ved at forpligte os til terapien og tillade os selv at opleve og bearbejde vores traumer kan vi begynde at frigøre os fra det destruktive tilknytningsmønster og skabe et mere autentisk og opfyldende liv og kærlighedsliv. 

Derfor oplever man nervøsitet og modstand på det terapeutiske arbejde

Selvom tanken om traumeterapi kan vække nervøsitet og modstand, er det vigtigt at erkende, at denne frygt ofte er en naturlig reaktion på at skulle konfrontere den allerdybeste sårbarhed. Vi kan føle os overvældede af tanken om at åbne op for fortidens smerte og genopleve traumatiske oplevelser. Men det er netop i disse øjeblikke af ‘frygt’, at vi har muligheden for at skabe reelle forandringer i vores liv og gøre noget andet end vi (vores forsvarsmønster) plejer.

At vælge traumeterapi er en modig beslutning. Det kræver mod at stå over for vores indre smerte, men det er også vejen til at befri os fra fortidens lænker og genopbygge et stærkere fundament for vores fremtidige relationer og kærlighedsliv. Husk, at en terapeut altid er der for at støtte dig gennem denne rejse, og at du ikke behøver at gå igennem dette alene.

Som Izzah og jeg altid siger i vores undervisning, så burde alle mennesker gå i terapi op igennem livet, da vi alle har vores udfordringer, sår og smerte at bearbejde. Hvis alle gjorde dette, så følte vi alle større glæde og frihed i os selv og det ville være meget nemmere at tiltrække og være i et sundt og bæredygtigt parforhold. 

Book tid til et forløb, ved at skrive til mig her: https://detsundeparforhold.dk/kontakt-johannes/

Og har du ikke allerede booket et gratis konsultationskald (Værdi 500 kr), så kan du gøre det via kalenderen nedenfor:

Mvh. Johannes Brormand Søndergaard
Psykoterapeut / Traumeterapeut / Sexolog