Tre dage i sommerhus hvor vi gik dybt i vores traumestof

I weekenden tog jeg ned i sommerhuset på Møn, med min mand Johannes og vores fælles ven Henrik Dilling, for at få ryddet op i det som styrer vores tanke -og handleformer.

Formålet med weekenden var at gå DYBT ned i de oplevelser fra vores fortid, som vi endnu ikke havde fået bearbejdet eller forløst. Vi ønskede at konfrontere vores skygger og at få sagt dét højt, som vi måske aldrig havde delt med nogen.

Vi var alle tre klar på den helt store terapeutiske omgang… dybt, dybt ned.

Vi holdt et terapeutisk rum for hinanden

Det var en intens, terapeutisk weekend, hvor vi hver dag var to terapeuter, som holdt det terapeutiske rum for den tredje. Vi guidede hinanden dybt ind i kernen af smerten og årsagerne, og hjalp hinanden ind i den forløsning, som vi meget af livet har længtes efter.

Jeg tror, at det er det tryggeste rum, jeg nogensinde har været i som voksen kvinde og hvor jeg i fuldstændig tillid og tryghed, til disse to ubegribelige dygtige terapeuter, har kunnet give HELT slip.

Her på bagsiden af weekenden, oplever jeg en rus, en tillid til mig selv og en kraft, som jeg ikke helt kan forklare. Jeg er i dag en anden, end den Izzah, som tog til Møn tidlig fredag morgen!

Jeg har fået sluppet noget grundlæggende og vigtigt i mig selv og som jeg ikke anede styrede mig så meget. Jeg var fuldstændig infiltreret i disse gamle tanke-, handle -og reaktionsmønstre og havde bevidstheden til, at slippe fri af dette fangenskab.

Jeg ser det hele nu.
Men min rejse er ikke slut.
Jeg skal dybere ned og håber at denne lille artikel, kan inspirere andre, til at lave dette vigtige og forløsende indre arbejde.

Det er kun igennem dette, at vi finder den frihed, som vi alle søger og længes så inderligt efter.

Tak til Johannes og Henrik, for at være dem I er og for at holde dette hellige rum for mig!

Kærligst 
Izzah 🦋

Få de seneste nyheder via vores nyhedsbrev her: www.detsundeparforhold.dk/nyhedsbrev 
og se meget mere på de sociale medier nedenfor:

► YouTube:
www.youtube.com/@IzzahxJohannes
 ► Det sunde parforhold:
www.facebook.com/groups/225212215737919
► Tantra Danmark:
www.facebook.com/groups/652645138206479