Det sunde parforhold

Det maskuline og det feminine

Det sunde i parforholdet handler om at indrage metoder og praksis i hverdagen, som kan genoprette balancen mellem de største grundkræfter i samlivet mellem to mennesker. Den maskuline kraft-pol og den feminine kraft-pol. Det handler om at genoprette og heale denne universelle relation både i os selv individuelt og i vores parforhold, samliv og intimliv med hinanden.

Den seksuelle energi er en naturlig kraft – en urkraft – der lever i ethvert menneske og som netop fungerer polært – altså med en maskulin og en feminin polaritet – præcis som et batteri og enhver anden energi-akkumulator. Seksuel – eller kønspolær-energi kan således forståes som den kreative livsenergi, der kan oplade og endda genoplive kroppen, og som i sit frieste flow er et uudtømmeligt potentiale til at nære og understøtte en persons kreative fundament og genius og dermed kilden til vor ide-rigdom handle-og skaberkraft.

Når polerne byttes rundt
Vi oplever ofte, at par kommer til os i parterapi, for at få hjælp til at finde gnisten igen og komme tættere på hinanden kærlighedsmæssigt og intimt. Årsagen til at de føler, at de er gledet fra hinanden er ofte, at den maskuline og feminine pol imellem dem, er byttet rundt. Dette betyder at kvinden ofte har påtaget sig maskuline strategier i form af at være blevet den styrende, planlæggende og eksekverende par og hvorimod manden er blevet den mere tilbagetrukne og afventende part. Kvinden er således blevet maskulin i sin energi og manden feminin hvilket ingen af de to tænder på. Vores arbejde med par består derfor ofte i at hjælpe parrene tilbage i deres rette element, så gnisten igen kan slås på batteriet.

Først herefter kan vi begynde at arbejde os ned i det fantastiske og magiske kropslige univers i os selv og med vores partner.

En kropslig praksis
I vores parterapi guider vi parrene ind i en altafgørende kropslig praksis, som hjælper dem med at forbinde kroppen med det de i øvrigt føler, at de er. Det lyder måske abstrakt, men det er først herigennem denne forening, at vi hver især kan få adgang til vores fulde potentiale. Man kan sige, at vi i Det Sunde Parforhold ønsker at understøtte genfødslen af den sunde kropslige tilstedeværelse i ethvert menneske. Der er intet smukkere for os, end mennesker der finder tilbage ind i deres egen livskraft. På vores on-demand-forløb Det sunde parforhold guider vi ind i disse øvelser.

Izzah Kamillah