fbpx

Den daglige praksis vil kunne redde mange parforhold

Den daglige praksis er altafgørende for Johannes og mit forhold og jeg tror på at en sådanne daglig praksis, vil kunne redde mange parforhold fra at gå fra hinanden.

En daglig praksis kan fx være yoga, meditation, gåture i naturen, eye-gazing, gensidig massage og fri dans og det som kendetegner denne praksis er, at den tager afsæt i ro og fordybelse med hinanden og ikke er styret af et mål om at skulle præstere eller nå et bestemt sted hen. Blot væren… sammen.

.

Det meste af vores dagligdag, og liv ikke mindst, agerer vi fra hovedet. Vi sætter mål, planlægger dagen, ugen, måneden… ja livet. Vi organiserer alt det som “skal” gøres. Vi stræber efter mål på vores job og karriere og vi gør og vi gør og vi gør.

På engelsk er vi do’ers hvor vi langt mere har brug for at være be’ers – beings.

Men vi har skabt et liv og tilpasset os det samfundsbestemte familieideal med far, mor og børn, en villa, to biler, hæsblæsende karrierer, fritidsaktiviteter og en fin og flot facade udadtil (på bl.a. SoMe).

Vi glemmer at være i kroppen. Vi afskær os fra den og mærker ikke alle de signaler den sender.

Jeg levede sådan i mange år. Jeg mærkede kun min krop når jeg slog mig og havde hele tide fokus på det næste jeg skulle klare. Fokus på det næste mål, den næste dag, den næste weekend, det næste mål, den næste ferie, det næste punkt på to-do-listen osv. jeg var aldrig blot til stede her og nu. I det som var og bare mærkede det – glæden – sorgen – smerten -frygten – ensomheden.

Jeg ville ikke mærke det og dulmede disse følelser ved at fylde mit liv med ting jeg skulle.

Hvorfor den daglige praksis er så vigtig

Den daglig praksis hjælper os til at finde hjem i kroppen. Hjælper os til at nulstille os selv og tune ind på hinanden. Være med det som er og strømmer. Den hjælper os til at tjekke ind med hinanden dagligt. Være sammen i ritualet – dvs den ramme, som VI har sat om vores liv istedet for det automatiske og samfundsbestemte. Den hjælper os til at sætte parforholdet, kærligheden, kroppen og den mentale sundhed først.

Den skaber en hverdag hvor “VI” er det vigtigste og hvor-omkring vores hverdag og liv cirkulerer.

Man oplever forskellen når man skaber denne praksis sammen og dedikerer sig til hinanden og nuet. Men med alting, så tager det tid og det skal man være indstillet på.

Jeg oplever stadig en modstand i mig

Jeg har stadig en modstand i mig når vi hver morgen går igang med yogaen. Johannes har gjort det dagligt i over 10 år og kan slet ikke vente med at komme igang. Jeg skal stadig holde mig selv i nakken og overtale mig selv af og til.

Mit sind fortæller mig at det er kedeligt, meningsløst og uden noget mål. Jeg er stadig afhængig af “at gøre” og af denne grund VED JEG helt ind i knoglerne, at det er den daglige praksis, jeg har brug for mere end noget andet.

For at skabe balance. For at være i kroppen dagligt med ham jeg elsker og bygger et stærkt fremtidigt fundament med. Det er vores daglige og altafgørende praksis og ståsted som herefter kan lede over i nærværende kropslig, erotisk bliss eller blot at ligge tæt sammen og være.

Det er her meningen i livet findes… for os – og det er denne mening vi bl.a. hjælper andre med at finde i deres hverdag og kærlighed til hinanden. For det er ikke nemt at skabe denne praksis alene. Jeg kunne ikke uden Johannes store passion for yogaen. Han har mærket effekten af den og ved hvad vedholdenhed giver. Derfor kan han motivere mig.

Man skal derfor være mindst én som beslutter sig for at ændre vanerne, den daglige rytme og med forståelse for hvad denne praksis har af kæmpe effekt har ind i kærligheds -og intimlivet.

Det er det vi bla. hjælper med når vi guider par i vores par-forløb. Vi kommer ikke uden om kroppen, når vi ønsker at gøde kærligheden imellem os og der er lige præcis herfra vi tager afsæt ind i den erotiske ekstase og bliss med hinanden. Den alle elskende søger efter. Ofte i blinde.

Læs om vores par-forløb via linket nedenfor og vores juli-tilbud og så er I meget velkomne til at skrive til os på info@detsundeparforhold.dk hvis I ønsker en uforpligtende samtale eller har spørgsmål.

Izzah Kamillah 🦋

Læs om vores par-forløb her: https://detsundeparforhold.dk/det-samlede-parforlob/