En kvindes beretning om hendes seksuelle nedlukning og vej tilbage til nydelsen
Min seksuelle nedlukning varede i mange år.
Jeg havde mistet lysten til sex…
til mænd…
Og jeg kunne leve sådan resten af mit liv… i cølibat.
Det gjorde mig intet… for sex sagde mig intet.
Det gav mig intet…
…mere.
Den seksuelle tænding eller gnist…
…de små nydelsesfulde jag gennem kroppen, når jeg tænkte på en mand. Når han kyssede mig eller jeg tænkte på, hvad han ville gøre ved mig.
Det hele var bare væk… slukket.
.
Sensitiviteten udenpå og ikke mindst inden i mig var borte.
Jeg mindes ikke hvornår den forsvandt, men jeg husker, at jeg på et tidspunkt i løbet af de mange år jeg var lukket ned, studsede over, at den bare sådan kunne forsvinde.
Altså sensitiviteten og følelsen i kønnet.
Jeg mærkede ham overhovedet ikke og ville ikke kunne fortælle hvor han førte sine fingre. Om han var inden i mig eller slet ikke rørte mig.
Jeg var følelsesløs!
Tankerne under sex gik med at gennemgå dagens bedrifter og morgendagens gøremål.
Den berømte to-do-liste, som mange kvinder kender.
Tankerne tog mig igen og igen.
Jeg kunne ikke forblive nærværende…
…for jeg følte ingenting.
Sex gav mig ingenting.
Det gav mig ikke det, jeg havde behov for.
Ingen omsorg
Ingen kærlighed
Ingen nydelse
… kun ensomhed og en følelse af at være forkert.
En følelse af ikke at være blevet set.
Kun set for min krop og det jeg kunne give.
Ikke set for det store følelsesliv bag kroppen… bag facaden… bag masken.
Den maske jeg selv satte op, fordi følelseslivet bag den, var for svært at se på.
For sårbart at dele med mig selv… men også ham.
Jeg var fortvivlet, frustreret og smertes ved, at have mistet min kvindelighed.
Det som gjorde mig til en seksuel, levende kvinde.
Lysten
Tændingen
Følelsen
Vi havde talt om, hvad der min kunne være sket med mig.
Hvorfor alt det dejlige bare var forsvundet… hvor evnen til at nyde var blevet af.
For jeg havde jo mærket den… engang.
For en kort stund.
Måske blot måneder.
Jeg havde sågar været til lægen og fået taget blodprøver i håbet om, at han kunne se fravær af lysten i blodet.
I hormonerne.
Og så måske give mig en pille, som kunne bringe det tilbage.
Fixe mig.
Så vi kunne have god sex… som alle andre.
Vi havde prøvet onsdagssex og lørdagssex.
Vi havde prøvet pornofilm
Sexlegetøj
Ja og så selvfølgelig sexolog. Hun sagde, at jeg bare skulle have hyppig sex, selvom jeg ikke havde lyst og så få mange orgasmer.
Dette ville vække kroppen.
Vi prøvede og jeg lod som om jeg nød det.
Det var jo synd for ham, at han ikke fik noget.
Han havde jo lysten og det var jo mig, som der var noget galt med!
Og jeg vidste jo, at når sexlivet ikke fungerer, så dør forholdet med tiden.
Så jeg skulle jo løse det og han ville mig det godt.
Han ville, at jeg fandt lysten tilbage.
At jeg blev normal igen.
Så jeg lod som om.
Vi satte sex i kalenderen og han blev glad.
… men det gjorde jeg ikke.
Det var et overgreb på min krop. På mit nervesystem… på mig som væsen og som kvinde.
Og det slukkede mig.
Jeg tillod det.
Ingen af os ønskede det.
Altså overgrebet.
Men vi vidste ikke bedre og ingen andre jeg talte med, havde en løsning som virkede.
Så jeg flygtede op i tankerne og ud af kroppen.
Gennemgik to-do-listen.
Igen og igen.
I årene efter var jeg fuldstændig i cølibat
Jeg skænkede ikke sex en tanke
Og havde ingen forhold.
Søgte ikke seksuelle forhold med mænd… eller med mig selv.
Jeg levede et liv hvor JEG udelukkende bestemte over min krop og hvad der skulle ske
Jeg levede et ”bekymringsfrit” liv, hvor jeg ikke behøvede at stå ansigt til ansigt med smerten.
Den smerte, som var skyld i min nedlukning.
Den smerte, som havde slukket for sensitiviteten i kroppen.
Slukket for gnisten.
Den smerte, som havde slukket mig som kvindeligt, seksuelt væsen.
I mit møde med Johannes, blev jeg bevidst om, at min nedlukning skyldes alle de gange hvor jeg ikke har stillet krav til at blive set, hørt og rørt på MINE præmisser.
De gange jeg har haft sex og hvor jeg ikke har været tændt.
Hvor min krop ikke har været klar.
Hvor jeg ikke er nået til andet end at mærke små behagelige jag i kroppen for derefter at lukke ned for dem igen, da manden nåede sin udløsning… hans endemål og faldt i søvn.
Hvor det hele var ovre før jeg endnu var startet.
Jeg blev bevidst om, at jeg aldrig nogen sinde var blevet rørt af en mand, som jeg havde behov for at blive rørt.
At jeg aldrig nogen sinde havde vidst, HVAD jeg havde behov for og hvordan JEG ville røres…
At jeg kunne få mere end jeg fik.
Det sex jeg kendte til, var en grådig gramsen på min krop.
Dyrisk, om man vil.
En stønnen og endda savlen
Hvorefter jagten målrettet gik ind efter en udløsning… Mandens.
Jeg var den som udøvede friktionen… med min krop.
Det var det.
Ikke mere.
Jeg kendte ikke til mere.
Han kendte ikke til mere.
Jeg krævede ikke mere.
Og her startede min rejse tilbage til nydelsen.
Nydelsen på mine præmisser og hvor en mand så MIG bag min krop, bag facaden, bag masken og turde hjælpe mig med at se, på alt det som smertede.
Alt det som gjorde så ondt, at jeg måtte flygte ind i to-do-lister.
Flygte ind i arbejde og pligt og pli
Det hele var en flugt
Alle de undskyldninger jeg kom med…
… arbejdet
… børnene
… huset og haven
… fritidsaktiviteter
… tiden
… pengene
… bla. bla. bla.
Det var alt sammen en flugt.
Flugt væk fra ansvar.
Ansvar for mig selv
Min seksualitet
Min kvindelighed
Min livskraft
Han hjalp mig se i øjnene, at jeg var gået på kompromis med mig selv.
At jeg sørgede for alle andre…
… men glemt mig selv.
I mine relationer… såvel som i det seksuelle.
At jeg har ladet mig bruge…
…misbruge.
At min krop og nervesystem har været udsat for overgreb i løbet af min seksuelle løbebane, selvom intentionen ikke har været det fra hverken min eller mine partneres side.
Det var DERFOR at min seksualitet lukkede ned og sensitiviteten forsvandt.
Et kropsligt selvforsvar, om man vil.
En overlevelsesmekanisme.
.
.
Hvad var løsningen for mig, spørger du nok?
Hvordan fandt jeg vejen tilbage til nydelsen?
Jeg er stadig på vej…
…for vejen ind og ned i de seksuelle dybder er uendelige.
Jeg mærker mere og mere.
Får oplevelser, jeg aldrig har oplevet før og troede eksisterede… i min krop.
.
Jeg føler mig;
Levende
Sprudlende
Kraftfuld
Jeg føler mig kvindelig <3
