Information om MDMA-Assisteret Terapi
Ved Izzah Frost & Johannes Brormand Søndergaard
Formålet med denne side...
.… er at give faglig, professionel og let tilgængelig information om MDMA-Assisteret Terapi;
- metodisk
- forskningsmæssigt
- hvilke rammer der er nødvendige for sikkerhed og kvalitet
- og hvad der er vores personlige erfaringer
Bygger på faglig viden og egne erfaringer
Siden her bygger på faglige og videnskabelige referencer og vores egne erfaringer med de dybe traumeforløsende processer igennem bl.a. MDMA-Assisteret Terapi. Vi har mere end 15 års erfaring med traume -og psykoterapi og har i de senere år samlet mere end totusind sider med detaljeret, systematisk nedskrevet empiri under MDMA-Assisteret Terapi i ind og udland – Emperi vi håber på sigt kan bidrage til den videre forskning og udvikling af feltet.
Et ønske om en offentlig samtale
Denne side er vores bidrag til en mere oplyst offentlig samtale og til arbejdet for, at MDMA-Assisteret Terapi på sigt kan blive reguleret og fuldt legaliseret i Danmark.
Bemærk: Vi rådgiver ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Teksten er udelukkende oplysning og ikke medicinsk rådgivning.
Izzah Frost & Johannes Brormand Søndergaard
______________________________________________________
Traume-og Psykoterapi / Parterapi / MDMA-Assisteret Terapi /Onlineundervisning
Skriv til os på info@detsundeparforhold.dk
Webinar mandag d. 11. maj kl. 19.30-21.30
Et unikt indblik i en rigtig MDMA-Session
- Hvad sker der under en MDMA-session
- Hvordan guider man som terapeut klienten
- Hvordan reagerer og taler den, som er påvirket?
- Hvilke erkendelser kan opstå?
- Og du får også mulighed for at høre, når Lars oplever sit helt store gennembrud på MDMA-sessionen.
Podcasts
Bemærk: Beretningerne er personlige og må ikke forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer. Vi rådgiver heller ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Interviewet er udelukkende oplysning og ikke medicinsk rådgivning.
En hjælp der hvor anden terapi og MDMA ikke tidligere havde hjulpet
Vi taler her med Mads og Kathrine, som har haft nogle voldsomme år og prøvet forskellige former for terapi, herunder også MDMA-Assisteret Terapi. De fortæller om deres forløb hos os, kommer med en advarselv og fortæller om hvad de oplever, at forløbet med MDMA har gjort for dem.
Sammenbrud ledte familiefar ind i MDMA-Assisteret Terapi
Jeg taler med Lars som er tidligere soldat og far til fem børn. Lars har haft tre MDMA-forløb, som han her omtaler som rejser og han taler om hvordan en stor personlig livskrise, fik ham til at overveje, om han skulle tage i krig i Ukraine, blive skilt eller noget helt tredje. Han valgte at gå ind i et forløb med den MDMA-assisterede terapi og fortæller her i interviewet om sine oplevelser med rejserne, hvordan MDMA hjalp ham med at se uhensigtsmæssige og skadelige dynamikker mellem ham og sin far, hvordan han fik gjort op med sin far, taget ansvaret på sig som mand og far og hvilke ændringer det har gjort, i hans liv siden.
Et liv med uforklarlig angst og hvordan MDMA hjalp Louise videre
Jeg taler med Louise på 38, som gennem hele sit liv har levet med angsttilstande uden at have haft en forklaring på hvorfor. Hun var meget frygtsom i forhold til at tage MDMA og deler her sine tanker inden forløbet – og hvordan det reelt oplevedes under terapien. Hun fortæller også, hvordan det føltes at komme i kontakt med fortrængte erindringer og genbesøge ubehagelige og voldsomme oplevelser fra sin barndom – oplevelser, som hun i dag kan se har præget det liv, hun har levet, og de følelser, hun har været fyldt af. I dag er Louises liv forandret, og hun oplever for første gang, at kunne være i verden med en ro og en fattethed, som kommer inde fra hende selv af.
Oversigt over indhold
Alt markeret med blåt er generel information om MDMA-Assisteret Terapi bygget op omkring videnskabelige artikler og faglige referencer.
Alt med grønt bygger på vores egne personlige og terapeutiske erfaringer samt observationer.
- Formålet med denne side
- Kort om MDMA
- Kort om MDMA-Assisteret Terapi
- Det siger andre om MDMA-Assisteret Terapi
- Hvorfor bruge MDMA i terapien?
- Hvorfor bliver man ikke traumeforløst af at tage MDMA alene?
- Hvem er denne terapiform for?
- Hvem er denne terapiform ikke for?
- Klientudtalelser & Klientberetninger
- Podcasts
- Besrkivelse af et MDMA-forløb hos os
- Testimonials
- Priser for MDMA-forløb
- F&Q
- Hvordan fremstilles MDMA?
- Hvordan afskiller MDMA sig fra andre amfetaminer?
- Hvad er forskellen på MDMA og Ecstasy?
- Kan man blive afhængig af MDMA?
- Er MDMA lovligt?
- Er MDMA farligt?
- Er der nogen der er døde af at tage MDMA?
- Hvorfor er der nogen, der ikke tåler MDMA?
- Hvordan føles det at være påvirket af MDMA?
- Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg ønsker MDMA-Assisteret Terapi?
- Hvad kan der ske, hvis ikke faciliteringen er forsvarlig?
- Hvorfor er det vigtigt, at der både er en mandlig og en kvindelig terapeut tilstede?
- Hvor kan jeg læse mere om forskningen?
- Samlede reference-bibliotek
- Rettigheder og deling
- Ansvarsfralæggelse
- Kontakt
Add Your Heading Text Here
Kort om MDMA
MDMA er et amfetamin, som minder meget om den type ADHD-medicin, som kaldes d-amfetamin.(1) MDMA er et syntetisk, psykoaktivt stof, der har en stærk påvirkning af nervesystemet, og som kemisk kan beskrives som både stimulerende og med psykedeliske egenskaber.
På gadeplan kender de fleste stoffet under navnet “ecstasy”. Forskellen er dog, at stoffet på gaden kan variere i både indholdsstoffer, renhed og dosis, og derfor kan effekten af MDMA i kliniske studier og i festsammenhænge ikke sammenlignes.
Når vi taler om MDMA på denne side, taler vi derfor om det stof, som bruges i kliniske forsøg, hvor det både er kontrolleret indholdsmæssigt, rent og præcist afmålt i dosis.
MDMA brugt i terapien i mange år:
I terapeutiske kredse blev MDMA anvendt i terapien frem til midten af 80’erne, (2) hvor det af politiske årsager blev ulovliggjort sammen med en lang række andre stoffer.
I nyere tid har den amerikanske organisation MAPS finansieret og ledt forskningen i blandt andet MDMA og har siden sin stiftelse i 1986 rejst over 140 millioner dollars til forskning. (2)
Referencer: (1) Professor og lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Jesper Andreasen, Oplæg i Lægeforeningen 2025 (2) Passie, T. (2018). The early use of MDMA (‘Ecstasy’) in psychotherapy (1977–1985). Drug Science, Policy and Law, 4, 2050324518767442. (3) www.maps.org/about-maps/
Ny forskning af MDMA i Danmark og Norge
I Danmark blev der i november 2025 bevilget knap 6 mio. kr. til det første randomiserede, kontrollerede studie i MDMA-Assisteret Terapi af PTSD-patienter. (4)
I Norge kom der i sommeren 2025 nye resultater fra et studie om brugen af MDMA i behandling af patienter med depression og Norge har generelt set været et forgangsland i forhold til forskning af MDMA.
Kort om MDMA
MDMA er et amfetamin, som minder meget om den type ADHD-medicin, som kaldes d-amfetamin.(1) MDMA er et syntetisk, psykoaktivt stof, der har en stærk påvirkning af nervesystemet, og som kemisk kan beskrives som både stimulerende og med psykedeliske egenskaber.
På gadeplan kender de fleste stoffet under navnet “ecstasy”. Forskellen er dog, at stoffet på gaden kan variere i både indholdsstoffer, renhed og dosis, og derfor kan effekten af MDMA i kliniske studier og i festsammenhænge ikke sammenlignes.
Når vi taler om MDMA på denne side, taler vi derfor om det stof, som bruges i kliniske forsøg, hvor det både er kontrolleret indholdsmæssigt, rent og præcist afmålt i dosis.
MDMA brugt i terapien i mange år:
I terapeutiske kredse blev MDMA anvendt i terapien frem til midten af 80’erne, (2) hvor det af politiske årsager blev ulovliggjort sammen med en lang række andre stoffer.
I nyere tid har den amerikanske organisation MAPS finansieret og ledt forskningen i blandt andet MDMA og har siden sin stiftelse i 1986 rejst over 140 millioner dollars til forskning. (2)
Referencer: (1) Professor og lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Jesper Andreasen, Oplæg i Lægeforeningen 2025 (2) Passie, T. (2018). The early use of MDMA (‘Ecstasy’) in psychotherapy (1977–1985). Drug Science, Policy and Law, 4, 2050324518767442. (3) www.maps.org/about-maps/
Ny forskning af MDMA i Danmark og Norge
I Danmark blev der i november 2025 bevilget knap 6 mio. kr. til det første randomiserede, kontrollerede studie i MDMA-Assisteret Terapi af PTSD-patienter. (4)
I Norge kom der i sommeren 2025 nye resultater fra et studie om brugen af MDMA i behandling af patienter med depression og Norge har generelt set været et forgangsland i forhold til forskning af MDMA.
Kort om MDMA-Assisteret Terapi
år mennesker har været udsat for overvældende oplevelser, kan kroppen og nervesystemet fastholde beskyttelsesreaktioner, der senere viser sig som følelsesmæssige overvældelser, sammenbrud, panikanfald, overreaktioner og uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.
Amygdala er central i hjernens trusselsrespons og kan i praksis gøre det svært at få adgang til traumematerialet uden at blive overvældet. I kontrollerede studier ses, at MDMA kan dæmpe reaktiviteten over for truende stimuli og samtidig øge social åbenhed og prosocial/empathogen oplevelse. (1) Samtidig udløser MDMA en kraftig frigivelse af serotonin via påvirkning af serotonin-transporten (SERT). (2)
MDMA fungerer på den måde som et redskab i den terapeutiske proces til at skabe en midlertidig “pause” i klientens forsvarssystem, hvor fortidens oplevelser kan nærmes med mere ro og mindre behov i nervesystemet for forsvar og nedlukning.
Referencer: (1) Bedi, G., Phan, K. L., Angstadt, M., & De Wit, H. (2009). Effects of MDMA on sociability and neural response to social threat and social reward. Psychopharmacology, 207(1), 73-83. (2) Mitchell, J. M., Bogenschutz, M., Lilienstein, A., Harrison, C., Kleiman, S., Parker-Guilbert, K., … & Doblin, R. (2021). MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study. Nature Medicine, 27(6), 1025-1033.
Har du set Netflix-serien om MDMA-Terapi?
I ét af fire afsnit undersøger denne Netflix-serie brugen af MDMA i psykoterapeutisk behandling af PTSD-patienter. Gennem interviews med forskere, terapeuter og tidligere patienter belyses, hvordan stoffet kan hjælpe med at mindske angst og muliggøre bearbejdning af svære oplevelser.
Serien følger bl.a. MAPS´ banebrydende studier og giver et indblik i den terapeutiske ramme omkring MDMA-Assisteret Terapi.
Det siger andre om MDMA-Assisteret Terapi
Bessel Van der Kolk
Gabor Mate (MD)
Rick Doblin
Andrew Huberman
Tim Ferriss
Michael Mithoefer
Referencer: (1) Google Scholar. (n.d.). Bessel A. van der Kolk, citationsprofil (2) PMC-artikel (3) MAPS (omtale af fase 3/studiesites) (4) Paces Connection. Dr. Gabor Maté talks with experts about the therapeutic use of psychedelics for trauma. (5) About MAPS (6) MAPS. Phase 3 trial information (7) Stanford School of Medicine. Andrew Huberman profile. (8) Huberman Lab Podcast. The Science of MDMA & Its Therapeutic Applications. (9) Ferriss, T. (2020). The MAPS Capstone Challenge: MDMA-Assisted Therapy for PTSD. Tim.blog. (10) Mithoefer, M. C., Wagner, M. T., Mithoefer, A. T., Jerome, L., & Doblin, R. (2011). The safety and efficacy of ±3,4-methylenedioxymethamphetamine-assisted psychotherapy in subjects with chronic, treatment-resistant posttraumatic stress disorder: the first randomized controlled pilot study. Journal of Psychopharmacology.
Add Your Heading Text Here
Hvorfor bruge MDMA i terapien?
MDMA er ikke “selve terapien”, men et stof, man kan bruge som et støttende element ind i en terapeutisk proces. MDMA beskrives ofte som et empatogent stof, hvilket betyder, at det kan give en midlertidigt øget oplevelse af empati, følelsesmæssig åbenhed og social forbundethed. (1) Det er kendt for at udløse en kraftig frigivelse af serotonin, hvilket kan bidrage til en midlertidig ændring i, hvordan svære følelser opleves og reguleres. (2) I kontrollerede studier ses bl.a. også en dæmpet reaktivitet over for truende stimuli, hvilket kan betyde, at det, som tidligere blev oplevet som “farligt”, i perioden under påvirkning ikke opleves sådan. (3) Samlet set kan dette skabe bedre betingelser for, at man i MDMA-Assisteret Terapi kan arbejde med oplevelser, minder og erindringer, som ellers kan være svære at få adgang til grundet hjernens forsvarssystem. (2)(4)
Dette forsvarsværk (amygdala) er netop til for at passe på os og forhindre, at vi ender i lignende situationer som dengang, vi blev overvældet eller traumatiseret. (5) I det terapeutiske arbejde bliver en stærkt aktiveret amygdala en midlertidig hindring for den dybe bearbejdning og frisættelse fra fortiden, og derfor er MDMA-Assisteret Terapi så effektivt til traumeforløsning. (2)(4)
MDMA-Assisteret Terapi og traumeforløsning forklaret
Formålet med MDMA-Assisteret Terapi
Formålet med MDMA-Assisteret Terapi er at skabe et emotionelt “vindue”, hvor klienten kan være i kontakt med svære minder og følelser med mindre frygt og mere selvmedfølelse. For nogle kan det opleves som en midlertidig “pause” i defensiv lukning, så fortiden kan nærmes mere reguleret og dermed mødes på en måde, der gør bearbejdning og integration mulig.
Referencer: (1) Nichols, D. E. (2022). Entactogens: How the Name for a Novel Class of Psychoactive Agents Originated. Frontiers in Psychiatry, 13, 863088. (2) Mitchell, J. M., Bogenschutz, M., Lilienstein, A., Harrison, C., Kleiman, S., Parker-Guilbert, K., … Doblin, R. (2021). MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study. Nature Medicine, 27(6), 1025–1033. (3) Bedi, G., Phan, K. L., Angstadt, M., & de Wit, H. (2009). Effects of MDMA on sociability and neural response to social threat and social reward. Psychopharmacology (Berl), 207(1), 73–83. (4) Mitchell, J. M., Ot’alora G, M., van der Kolk, B., … (2023). MDMA-assisted therapy for moderate to severe PTSD: a randomized, placebo-controlled phase 3 trial. Nature Medicine, 29(10), 2473–2480. (5) Keifer Jr, O. P., Hurt, R. C., Ressler, K. J., & Marvar, P. J. (2015). The Physiology of Fear: Reconceptualizing the Role of the Central Amygdala in Fear Learning. Physiology (Bethesda), 30(5), 389–401.
Bemærk: Beretningerne er personlige erfaringer og må ikke forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer. Vi rådgiver ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Videoerne er udelukkende oplysning, personlige erfaringer og ikke medicinsk rådgivning.
Hvorfor bruge MDMA i terapien?
MDMA er ikke “selve terapien”, men et stof, man kan bruge som et støttende element ind i en terapeutisk proces. MDMA beskrives ofte som et empatogent stof, hvilket betyder, at det kan give en midlertidigt øget oplevelse af empati, følelsesmæssig åbenhed og social forbundethed. (1) Det er kendt for at udløse en kraftig frigivelse af serotonin, hvilket kan bidrage til en midlertidig ændring i, hvordan svære følelser opleves og reguleres. (2) I kontrollerede studier ses bl.a. også en dæmpet reaktivitet over for truende stimuli, hvilket kan betyde, at det, som tidligere blev oplevet som “farligt”, i perioden under påvirkning ikke opleves sådan. (3) Samlet set kan dette skabe bedre betingelser for, at man i MDMA-Assisteret Terapi kan arbejde med oplevelser, minder og erindringer, som ellers kan være svære at få adgang til grundet hjernens forsvarssystem. (2)(4)
Dette forsvarsværk (amygdala) er netop til for at passe på os og forhindre, at vi ender i lignende situationer som dengang, vi blev overvældet eller traumatiseret. (5) I det terapeutiske arbejde bliver en stærkt aktiveret amygdala en midlertidig hindring for den dybe bearbejdning og frisættelse fra fortiden, og derfor er MDMA-Assisteret Terapi så effektivt til traumeforløsning. (2)(4)
MDMA-Assisteret Terapi og traumeforløsning forklaret
Formålet med MDMA-Assisteret Terapi
Formålet med MDMA-Assisteret Terapi er at skabe et emotionelt “vindue”, hvor klienten kan være i kontakt med svære minder og følelser med mindre frygt og mere selvmedfølelse. For nogle kan det opleves som en midlertidig “pause” i defensiv lukning, så fortiden kan nærmes mere reguleret og dermed mødes på en måde, der gør bearbejdning og integration mulig.
Referencer: (1) Nichols, D. E. (2022). Entactogens: How the Name for a Novel Class of Psychoactive Agents Originated. Frontiers in Psychiatry, 13, 863088. (2) Mitchell, J. M., Bogenschutz, M., Lilienstein, A., Harrison, C., Kleiman, S., Parker-Guilbert, K., … Doblin, R. (2021). MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study. Nature Medicine, 27(6), 1025–1033. (3) Bedi, G., Phan, K. L., Angstadt, M., & de Wit, H. (2009). Effects of MDMA on sociability and neural response to social threat and social reward. Psychopharmacology (Berl), 207(1), 73–83. (4) Mitchell, J. M., Ot’alora G, M., van der Kolk, B., … (2023). MDMA-assisted therapy for moderate to severe PTSD: a randomized, placebo-controlled phase 3 trial. Nature Medicine, 29(10), 2473–2480. (5) Keifer Jr, O. P., Hurt, R. C., Ressler, K. J., & Marvar, P. J. (2015). The Physiology of Fear: Reconceptualizing the Role of the Central Amygdala in Fear Learning. Physiology (Bethesda), 30(5), 389–401.
Bemærk: Beretningerne er personlige erfaringer og må ikke forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer. Vi rådgiver ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Videoerne er udelukkende oplysning, personlige erfaringer og ikke medicinsk rådgivning.
MDMA: A cure for PTSD?
Se gerne denne korte, men stærke video fra The Economist der tydeligt viser et før-og-efter forløb og indeholder et autentiske klip fra en session, så du får et konkret indblik i, hvordan processen kan se ud i praksis.
The Science of MDMA & Its Therapeutic Uses
Andrew Huberman er en amerikansk neuroforsker (PhD) og professor ved Stanford School of Medicine, kendt for Huberman Lab Podcast/YouTube.
I denne YouTube-episode “The Science of MDMA & Its Therapeutic Uses: Benefits & Risks” gennemgår han, hvordan MDMA virker i hjernen (bl.a. serotonin), hvorfor nogle oplever øget empati og mindre trusselsrespons, og hvilke risici og rammer man bør være opmærksom på
Vores arbejde med MDMA-Assisteret Terapi
MDMA-Assisteret Terapi og traumeforløsning forklaret
Vi forklarer helt kortfattet hvordan MDMA bruges i terapien, hvad der sker i personen og hvorfor det kan være så effektivt til traumeforløsning.
Når vi i parforholdet overfører vores barndoms-smerte på partneren
Her taler vi om den overførsel, der ofte sker af vores barndoms-smerte, når vi er i et parforhold og hvordan vi kan arbejde med den, via MDMA-Assisteret Terapi.
MDMA-Assisteret Terapi og arbejdet med skyld
Vi er i udlandet for at arbejde med mennesker i MDMA-Assisteret Terapi og fortæller her om en kvinde, der i sin barndom har været tynget af skyldfølelse. Hør hvad det har gjort ved hende og hvordan MDMA var med til at assistere i forløsningen af overvældelser og traumer fra fortiden.
MDMA-Assisteret Terapi og arbejdet med par
Du kan her høre hvordan par-processen, kan befordre forløsningen af fortiden.
MDMA-Assisteret Terapi og arbejdet med narcissistiske træk
Vi fortæller kort om arbejdet med MDMA og narcissisme og hvordan vi ser mennesker med narcissistiske træk falde til ro og blive mere empatiske i deres tilgang til mennesker.
Bemærk: Beretningerne er personlige erfaringer og må ikke forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer. Vi rådgiver ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Videoerne er udelukkende oplysning, personlige erfaringer og ikke medicinsk rådgivning.
Hvorfor bliver man ikke traumeforløst af at tage MDMA alene?
Det korte svar er, at MDMA i sig selv ikke er traumeforløsende. I forskningen og i klinisk praksis giver MDMA først rigtig mening, når det indgår i en struktureret terapeutisk proces med forberedelse, tydelig rammesætning og efterfølgende integration. (1) Når mennesker forsøger “alene derhjemme”, mangler der typisk netop det, der gør forskellen: den rette set og setting og en tryg, professionel støtte til at arbejde med det svære, når det opstår. (1)
Der er især fem grunde til, at vi ofte ser, at en MDMA-oplevelse ikke har virket terapeutisk, frisættende og traumeforløsende:
Sikkerhed og screening: Ikke alle bør tage MDMA (fx ved visse hjerte-kar-problemer, bipolar/psykosehistorik, bestemte mediciner m.m.). Uden screening kan risikoen stige. (2)
Manglende terapeutisk ramme: Uden en erfaren ramme, med både en mandlig og en kvindelig terapeut til stede, kan man enten undgå det vigtigste (“det var bare rart”) eller åbne for meget på én gang og blive overvældet. (1)
Traumemønstre kræver relation og regulering: De fleste traumer er relationelle og dermed sket i relation til en mand eller en kvinde. I et trygt, guidet rum, hvor der netop er en maskulin og feminin repræsentant til stede, kan klientens nervesystem begynde at genkalde episoder og under dygtig guidning hjælpe ham/hende til at slippe forsvaret og bearbejde hændelsen og relationen. (1)
Integration er det, der skaber varig forandring: Uden integration kan en stærk oplevelse blive til en “peak-oplevelse” uden varig effekt. I værste fald kan oplevelsen skabe forvirring og efterreaktioner. (1)
Uforudsigelighed ved illegale produkter: Ecstasy, som stoffet hedder på gadeplan, kan variere i indhold og styrke og dermed ikke have meget til fælles med det stof, som bruges i en terapeutisk sammenhæng. (3)
MDMA er altså et redskab i en samlet terapeutisk proces, hvor vores terapi er det bærende arbejde, samt forberedelserne, rammesætningen, vores begges tilstedevær og en grundig integration af arbejdet efterfølgende. (1)
Bemærk: Vi rådgiver ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Teksten er oplysning og ikke medicinsk rådgivning.
Reference: (1) MAPS. (2015). MDMA-Assisted Psychotherapy Treatment Manual (Version 7: 19 August 2015).
(2) Sarparast, A., Thomas, K. L., Malcolm, B., & Stauffer, C. S. (2022). Drug-drug interactions between psychiatric medications and MDMA or psilocybin: A systematic review. Psychopharmacology, 239(6), 1945–1976. (3) European Union Drugs Agency (EUDA). (2025). MDMA, the current situation in Europe (European Drug Report 2025).
Hvem er denne terapiform for?
MDMA-Assisteret Terapi kan være relevant for mennesker, der oplever, at fortiden stadig “spiller med” i nutiden gennem fx angst, frygt, indre uro, følelsesmæssige overvældelser, tilbagevendende konflikter og uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. (1)(2) I forskningen er MDMA-Assisteret Terapi især undersøgt i forhold til PTSD, men i praksis møder vi ofte mennesker med bredere traumereaktioner og relationelle mønstre, der påvirker hverdagen.
Terapiformen kan være relevant, hvis du fx:
- har gået i terapi før, men ikke føler, at du kommer fri og videre
- ofte bliver overvældet eller “vælter” følelsesmæssigt af følelser som fx skyld og skam, eller lukker helt ned
- oplever angst, uro eller frygt, som føles ude af proportion med situationen
- har traume-/PTSD-lignende symptomer som fx daglig uro, anspændthed, frygt/angst, kropslige stressreaktioner, søvnproblemer, flashbacks eller lignende
- føler dig følelsesløs, afkoblet eller fastlåst, som om noget indeni er lukket ned
- oplever udfordringer i det relationelle som fx utryghed, jalousi, grænseproblemer, skyld og skam, eller oplever, at uhensigtsmæssige mønstre gentager sig i hans/hendes parforhold
- mærker, at du gentager de samme uhensigtsmæssige mønstre, selvom du har bevidsthed herom og prøver at gøre noget andet
Målet er ikke at tage et stof, der “fjerner symptomer”, for det gør stoffet ikke i sig selv. Målet er at skabe bedre betingelser for, at man i terapi kan komme i kontakt med det, der ligger bag ved og forårsager symptomerne. (3)
Bemærk: Vi rådgiver ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Teksten er oplysning og ikke medicinsk rådgivning
(1) Mitchell, J. M., m.fl. (2021). MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study. Nature Medicine. (2) Mitchell, J. M., Ot’alora, G. M., van der Kolk, B., m.fl. (2023). MDMA-assisted therapy for moderate to severe PTSD: a randomized, placebo-controlled phase 3 trial. Nature Medicine.
(3) MAPS. (2015). MDMA-Assisted Psychotherapy Treatment Manual (Version 7).
Hvem er denne terapiform ikke for?
MDMA-Assisteret Terapi er ikke den rigtige vej for alle. Der findes situationer, hvor det enten ikke er sikkert, eller hvor timingen ikke er rigtig. Derfor arbejder vi altid med en grundig afklaring og siger hellere NEJ end JA, hvis rammerne ikke er forsvarlige. (1)
Terapiformen er typisk ikke egnet, hvis der fx er:
- hjertesygdom, uafklaret hjerteproblematik, alvorligt forhøjet blodtryk eller anden betydelig hjerte-kar-risiko (1)(3)
- psykosehistorik (fx skizofreni) eller tegn på psykotiske symptomer (1)
- bipolar lidelse med mani/hypomani (eller tydelig risiko for dette) (1)
- graviditet (eller hvis man forsøger at blive gravid), hvor man generelt bør undgå denne type påvirkning. (1)
- medicin eller helbredstilstande, der kan give problematiske interaktioner eller øge risiko (fx visse psykofarmaka). Tager man fx antidepressive eller angstdæmpende midler, skal man være medicinfri i en given periode op til MDMA-sessionen. Vi anbefaler her altid en lægefaglig vurdering. (2)
Derudover er terapiformen heller ikke for dem, der ønsker et hurtigt “fix”. Processen er en stærk forvandlende proces for klienten og kræver fordybelse for både klienten og terapeuternes side, forberedelse og et grundigt integrerende arbejde efterfølgende. Uden dette kan man opleve at “falde” tilbage i de gamle mønstre igen, og dette ønskes ikke.
Bemærk: Dette er generel information og ikke medicinsk rådgivning. Ved helbredsmæssige spørgsmål anbefales altid dialog med egen læge, og vi afklarer altid egnethed individuelt i en uforpligtende samtale.
Reference: (1) MAPS. (2015). MDMA-Assisted Psychotherapy Treatment Manual (Version 7). (2) Sarparast, A., Thomas, K. L., Malcolm, B., & Stauffer, C. S. (2022). Drug-drug interactions between psychiatric medications and MDMA or psilocybin: A systematic review. Psychopharmacology. (3) StatPearls. (opdateres løbende). 3,4-Methylenedioxymethamphetamine (MDMA) Toxicity. NCBI Bookshelf.
Klient-beretninger
Nedenfor deler vi et udvalg af klientberetninger, som giver et indblik i, hvordan MDMA-Assisteret Terapi kan indvirke på menneskers liv, når den foregår i en struktureret og professionel ramme med grundig forberedelse og integration. Det er vigtigt at understrege, at disse cases ikke er gennemført, som man gør i kliniske forskningsstudier på hospitaler og universiteter.
Når det kommer til vores arbejde, så er det et længere terapeutisk forløb, hvor vi både i Danmark og i udlandet lægger særlig vægt på integrationsarbejdet samt (hvor lovligt) en tydelig terapeutisk sitter-funktion under selve den MDMA-Assisterede Terapi.
Ydermere har et omfattende empirisk indsamlet material, som vi i den kommende tid, vil udbygge med yderligere cases her på siden og skrive om i vores nyhedsbrev og i artikler her på siden. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev øverst på denne side.
Bemærk: Beretningerne er personlige erfaringer og må ikke forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer. Vi rådgiver heller ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Teksten er udelukkende oplysning og ikke medicinsk rådgivning.
Livslange angst og panik
Fakta:
- Kvinde i 40´erne
- Angstfyldt, panikanfald
- 3 fulde MDMA-forløb
Case: En kvinde i 40’erne beskrev, at hun gennem hele livet havde levet med tilbagevendende angst og panik, uden at kunne forstå, hvor det kom fra. Hun havde allerede gjort meget og været i længerevarende terapeutiske forløb, men oplevede igen og igen, at hun ikke kunne komme “forbi” sit indre forsvarsværk. Hendes nervesystem var så ofte i alarmberedskab, at adgangen til de underliggende årsager blev lukket, når hun nærmede sig det svære. I et struktureret forløb med MDMA-Assisteret Terapi blev det for hende muligt at nærme sig tidlige oplevelser fra barndommen, som hang sammen med den vedvarende angst og panik.
Efter Forløbet: Efter forløbet beskrev hun, at hendes nervesystem havde fået mere ro, og at hun ikke længere reagerede med samme konstante beredskab på omgivelserne. Hun oplevede en lettelse ved at have fået en tydeligere forståelse af, hvad angsten og panikken handlede om, og det gav hende et mere konkret grundlag at arbejde videre ud fra.
Kunne pludselig mærke andres følelser
Fakta:
- Mand i 50´erne
- Nedlukket følelsesliv, kyniske tendenser, skyld og skam
- 4 fulde MDMA-forløb
Case: “Jeg kan pludselig se folks følelser” – det var beskeden, der blev sendt på SMS fra en klient, da han sad i toget på vej hjem fra sin første MDMA-session. Manden havde netop været i en 8 timer lang session, hvor han kom tilbage til sin barndom og opvækst. En opvækst, som bar præg af neglekt og omsorgssvigt, hvilket havde ført til en dyb følelse af skyld og skam i ham. Manden havde bl.a. som 6-årig overværet en situation i hjemmet, hvor faderen havde været truende over for moderen, hvilket havde forårsaget, at han dissocierede og så sig selv og hele scenariet uden for kroppen. Manden havde siden den oplevelse båret på alle sine tunge og indesluttede følelser alene og skabt afstand til sig selv, mennesker og verden.
På sessionen oplevede han for første gang at have mod til at dele det tunge og skamfulde, han havde båret på, og mærke at han blev lyttet til og accepteret uden dom.
Efter Forløbet: Den MDMA-Assisterede Terapi har hjulpet ham til at sænke paraderne, åbne sit hjerte og genfinde tilliden til verden. Han er kommet i dyb kontakt med sit eget følelsesliv, mærker mennesker meget tydeligt og har genfundet forbindelsen til sin kone og børn.
Alkoholiker opdagede årsagen til at hun dulmede
Fakta:
- Kvinde i slutningen af 50´erne
- Alkoholiker, mislykkede afvendingsprogrammer, lod sig misbruge
- 3 fulde MDMA-forløb
Case: Der var en ældre kvinde i et MDMA-forløb, som havde været i adskillige afvænningsforløb, men som ikke var kommet videre i forhold til sit misbrug. Kvinden havde været ude for nogle meget voldsomme krænkelser, men som hun ikke selv kunne se alvoren i.
Efter Forløbet: Igennem hendes MDMA-forløb fandt hun ud af, hvilken smerte det var, hun forsøgte at dulme gennem sit alkoholmisbrug. Hun fandt ud af, hvor udnyttet hun havde følt sig af sin familie og mænd omkring sig, og hvor svigtet hun havde været som barn. Dette udløste en indestængt og undertrykt vrede i hende, som hun fik hjælp til at bearbejde i integrationsforløbet efterfølgende. Hun blev mere tydelig omkring, hvad der skete i hende og omkring hende, og hun kunne begynde at sætte klare og tydelige grænser. Familien, som hun førhen havde skubbet væk, kunne hun begynde at genopbygge en ny relation til.
Podcasts
Bemærk: Beretningerne er personlige og må ikke forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer. Vi rådgiver heller ikke om ulovlig anskaffelse eller brug af kontrollerede stoffer i lande, hvor det er ulovligt. Interviewet er udelukkende oplysning og ikke medicinsk rådgivning.
En hjælp der hvor anden terapi og MDMA ikke tidligere havde hjulpet
Vi taler her med Mads og Kathrine, som har haft nogle voldsomme år og prøvet forskellige former for terapi, herunder også MDMA-Assisteret Terapi. De fortæller om deres forløb hos os, kommer med en advarselv og fortæller om hvad de oplever, at forløbet med MDMA har gjort for dem.
Sammenbrud ledte familiefar ind i MDMA-Assisteret Terapi
Jeg taler med Lars som er tidligere soldat og far til fem børn. Lars har haft tre MDMA-forløb, som han her omtaler som rejser og han taler om hvordan en stor personlig livskrise, fik ham til at overveje, om han skulle tage i krig i Ukraine, blive skilt eller noget helt tredje. Han valgte at gå ind i et forløb med den MDMA-assisterede terapi og fortæller her i interviewet om sine oplevelser med rejserne, hvordan MDMA hjalp ham med at se uhensigtsmæssige og skadelige dynamikker mellem ham og sin far, hvordan han fik gjort op med sin far, taget ansvaret på sig som mand og far og hvilke ændringer det har gjort, i hans liv siden.
Et liv med uforklarlig angst og hvordan MDMA hjalp Louise videre
Jeg taler med Louise på 38, som gennem hele sit liv har levet med angsttilstande uden at have haft en forklaring på hvorfor. Hun var meget frygtsom i forhold til at tage MDMA og deler her sine tanker inden forløbet – og hvordan det reelt oplevedes under terapien. Hun fortæller også, hvordan det føltes at komme i kontakt med fortrængte erindringer og genbesøge ubehagelige og voldsomme oplevelser fra sin barndom – oplevelser, som hun i dag kan se har præget det liv, hun har levet, og de følelser, hun har været fyldt af. I dag er Louises liv forandret, og hun oplever for første gang, at kunne være i verden med en ro og en fattethed, som kommer inde fra hende selv af.
Læs beretningen om Mette i bogen TRIP
I Kasper Lundbergs bog Trip – Et år med psykedelisk terapi, beskriver han en kvinde i MDMA-Assisteret Terapi og om hendes proces med at konfrontere en voldtægt, som hun i mange år har haft svært ved at nærme sig terapeutisk.
Trods omfattende terapiarbejde var der stadig noget, der stod uafklaret. I behandlingen får hun mulighed for at genbesøge minderne med en ny form for tilstedeværelse og forståelse.
Det siger klienter efter MDMA-Assisteret Terapi
Bemærk: Udtalelserne er personlige erfaringer og må ikke forstås som behandlingsløfter eller garanti for symptomlindring. Mennesker og forløb er forskellige, og resultater varierer.
Kort om vores MDMA-forløb
Nedenfor beskrives ét MDMA-forløb, som det ser ud hos os. Forløbet afhænger af hvor MDMA-sessionen afholdes (ind/udland).
Uforpligtende samtale (20 min)
1. Optaktsession (2 timer).
2. MDMA-Session (6-8 timer)
3. Integrationssession (5+ timer)
4. Daglig kontakt i ugen efter
*Terapeutiske sessioner: Vi anbefaler at tilkøbe 3 terapeutiske sessioner inden MDMA-forløbet, for at kunne komme dybest ned i “materialet” på selve MDMA-forløbet. (7,5 timer)
Beskrivelse af et MDMA-forløb
Vi lægger os op af MAPS protokol for brugen af MDMA og en del af fremgangsmåden, som er beskrevet nedenfor.
Vi anvender MDMA som et støttende element i en længere terapeutisk proces, der bl.a. består af screening, forsamtaler, indledende terapeutiske sessioner, forberedelse og et grundigt integrationsarbejde. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for, at klienten kan komme i kontakt med det, der ligger bag uhensigtsmæssige tanke- og reaktionsmønstre– og omsætte indsigterne til varig forandring i hverdagen.
Det er vores erfaring, at arbejdet bliver dybere og mere præcist fra forløb til forløb. Det første MDMA-forløb handler ofte om tryghed, orientering og at lære tilstanden at kende. I det andet og tredje forløb oplever mange, at der bliver lettere adgang til det, der ligger dybere i erindringen, og at integrationen mellem forløbene gør det muligt at gå dybere – lag for lag. Et forløb med tre MDMA-forløb strækker sig derfor typisk over 6–9 måneder, så der er tid til at lande, integrere og forankre forandringerne.
1. Optaktsession: Intention og retning
Optaktsessionen ligger forud for MDMA-sessionen og har til formål at skabe en tydelig retning for arbejdet, så klienten møder sessionen med et klart afsæt og en god indre forberedelse.
Her arbejder vi med:
- at formulere sin intention: hvad ønsker han/hun at arbejde med på MDMA-sessionen, forstå og evt. give slip på?
- at tydeliggøre temaer og mønstre (fx angst, skam, fastlåsthed, konfliktmønstre)
- at identificere indre beskyttelser og det, der typisk aktiverer dem
at aftale en konkret tryghedsramme: grænser, stop-signaler, behov og støtte under sessionen
Mange oplever, at en klar intention og en tydelig ramme gør det lettere at gå ind i processen med mere tillid og mindre kontrol hvilket er befordrende for det dybe procesarbejde.
2. MDMA-Assisteret Session: Det terapeutiske arbejde
Når denne er assisteret af os som terapeuter:
Dagen starter tidligt, da sessionerne typisk varer mellem 6 og 8 timer. Vi tuner ind på intentionen igen, som ofte er blevet mere nuanceret siden optaktsessionen.
Klienten lægger sig herefter på madrassen, får et øjenbind på, og vi går ind i det terapeutiske arbejde med intentionen som pejlemærke. Klienten er påvirket i ca. 4–6 timer, hvor vi bl.a. bruger musik som et terapeutisk redskab til at støtte kontakt til erindringer, kropslige reaktioner og følelsestilstande. Vi anvender bl.a. specialkomponeret musik udviklet specifikt til denne form for terapi af Folkman Waves (Spotify & SoundCloud)
Vi har stor erfaring med arbejde, hvor kropslig kontakt kan indgå, når det er relevant og ønsket, og vi oplever ofte, at det kan støtte den dybe proces. Derfor står vi til rådighed som tryghedsskabende nærvær – fx med en hånd at holde i, en favn eller let berøring som strøg på hænder eller fødder.
Når stoffet aftager, sætter klienten sig op, og vi taler kort og enkelt om oplevelsen. I denne del af processen ønsker vi ikke, at klienten bliver overfyldt med tanker og ord, men at vedkommende kan forblive tæt på sin egen subjektive oplevelse. Når klienten ikke længere er påvirket, tager han/hun hjem.
Når klienten ønsker egen MDMA-rejse integreret:
Vi hjælper mennesker med at få integreret deres MDMA-oplevelse, som de har haft derhjemme eller andet steds. I denne situation gennemføres selve MDMA-sessionen ikke, og fratrækkes derfor prisen.
3. Integrations-Sessioner: Integration ind i hverdagen
Integrations-sessionen ligger dagen efter MDMA-sessionen og handler om at samle op, forstå og forankre det, der er blevet åbnet i krop og nervesystem. Mange får deres store gennebrud på denne session og derfor er det helt afgørende at integrere arbejdet dagen efter. Efter 2-3 uger afholdes endnu en integrationssession. Dette for at kunne omsætte oplevelser, følelser og indsigter til noget, der kan skabe reel forankring og ikke mindst bevægelse i hverdagen.
En MDMA-session uden integration og forankring kan let ende med blot at blive en oplevelse (et trip) og det er meningsløst, når man ønsker at arbejde sig fri af en fortid og ønsker reel forandring.
4. Daglig kontakt i ugen efter: støtte, forankring og tryg tilbagevenden
I ugen efter er vi i daglig kontakt med klienten på telefon/sms/mail, for at støtte i de erkendelser og følelser, som ofte kommer op efter en MDMA-Assisteret session. Mange går ind i en dyb skrive -og erkendelsesproces efter forløbet, nogle har brug for en ekstra integrationssession og andre blot en daglig berøringsflade. Vi er meget opmærksomme på klientens individuelle behov i denne eftertid og ser integrationen som afgørende i et samlet MDMA-forløb.
NB. I de situationer hvor det kun er muligt at udføre den integrerende del, vil forløbet stadig følge ovenstående fremgangsmåde.
Vores priser
Priser for MDMA-forløb
Bemærk: Ønskes kun integrationsarbejdet fratrækkes den MDMA-Assisterede Terapisession det samlede beløb.
Priser for MDMA-forløb
NB: Ønskes kun integrationsarbejdet fratrækkes MDMA-Sessionen det samlede beløb.
F&Q
Hvordan fremstilles MDMA?
MDMA er et laboratoriefremstillet (syntetisk) stof – altså én bestemt kemisk forbindelse, ikke en plante eller en “blanding”. Forkortelsen står for 3,4-methylenedioxymethamphetamine (på dansk ses også “methylenedioxy-methylamfetamin”).(1)
Referencer: (1) https://.euda.europa.eu/publications/european-drug-report/2025/mdma_en
Hvordan adskiller MDMA sig fra andre amfeteminer?
Kemisk er MDMA beslægtet med amfetaminfamilien herunder metamfetamin, men med markant anderledes virkninger. Samtidig kan det være hjælpsomt at forstå, at MDMA på nogle punkter ligger tættere på det, man kender fra ADHD-medicin baseret på d-amfetamin (dextroamphetamine), selvom MDMA typisk har en mere udtalt empatogen profil end klassisk d-amfetamin. (1)
Referencer: (1) https://medlineplus.gov/druginfo/meds/a601234.html
Hvad er forskellen på MDMA og Ecstasy?
MDMA er navnet på det aktive, kemiske stof: 3,4-methylendioxymetamfetamin. Ecstasy er derimod et gadenavn for produkter, der sælges som “MDMA”, typisk i pilleform. I praksis bruger mange derfor “ecstasy” om piller og “MDMA” om krystaller eller pulver, men det er vigtigt at forstå, at indholdet ikke nødvendigvis er det samme fra gang til gang.
Den afgørende forskel handler ofte om forudsigelighed: I kliniske studier og eventuel fremtidig medicinsk brug anvendes kendt substans med kontrolleret styrke og renhed. På det illegale marked kan “ecstasy” (og også “MDMA”) være opblandet eller indeholde andre stoffer end forventet, og styrken kan variere. Derfor er “MDMA” et kemisk navn, mens “ecstasy” i praksis ofte dækker over et produkt, hvor indhold og dosis kan være mere usikker.
Kan man blive afhængig af MDMA?
De fleste forbinder ikke MDMA med den samme type fysiske afhængighed, som man ser ved fx opioider eller alkohol. For mange er MDMA-brug typisk episodisk (ikke dagligt), og forskningen peger på, at MDMA generelt har et lavere afhængighedspotentiale end flere andre rusmidler.(1)
En vigtig pointe er også, at MDMA ofte mister noget af sin oplevede virkning, hvis det bruges gentagne gange med kort mellemrum (tolerance), hvilket i sig selv gør det mindre “selvforstærkende” som daglig vane.(2)
Risikoen ligger i stedet i psykisk afhængighed hvor man kan begynde at bruge stoffet som en måde at håndtere følelser på, søger efter et kick / oplevelse, eller fortsætter trods negative konsekvenser.(3) Derfor er pointen i et terapeutisk forløb netop, at MDMA ikke bruges som “selvmedicinering”, men som støtte ind i en grundig, professionel og integrerende terapeutisk proces.
Referencer:
(1) https://medlineplus.gov/druginfo/meds/a601234.html (2) https://nida.nih.gov/research-topics/mdma-ecstasy-molly?utm_.com (3) https://nida.nih.gov/research-topics/mdma-ecstasy-molly?utm_.com
Er MDMA lovligt?
Stoffet MDMA er ulovligt i de fleste lande, efter at Nixon i 80’erne ulovliggjorde en lang række stoffer i kampen mod stoffer (War on drugs). Siden da har terapeuter verden over kæmpet en kamp for at få lovliggjort stoffet til brug i bl.a. terapi, da det har helt afgørende funktioner ind i traumearbejdet og samtidigt betegnes som et af de mindst farlige euroforserende stoffer. Langt mindre farligt end fx. alkohol. (Se graf i afsnittet nedenfor).
MDMA er lovligt i Holland og Australien
I Holland og Australien er MDMA allerede godkendt til terapeutisk brug med PTSD-patienter. (1)
Portugal:
Siden 2001 har Portugal decriminaliseret personlig besiddelse og brug af alle stoffer herunder MDMA. Det betyder, at det er lovligt at tage MDMA til eget brug og lovligt for terapeuter at assistere ind i processen.
Afslag på godkendelse i USA
I USA fik Lykos Therapeutics (MAPS’ kommercielle arm) i august 2024 et såkaldt Complete Response Letter (CRL)fra FDA på deres ansøgning om godkendelse af MDMA-assisteret terapi til PTSD. Et CRL betyder, at FDA ikke kan godkende ansøgningen i den foreliggende form, og at myndigheden beder om yderligere arbejde/data før en eventuel ny indsendelse.
Forud for afslaget havde FDAs rådgivende panel (PDAC) i juni 2024 stemt imod at anbefale godkendelse, bl.a. med fokus på metodiske spørgsmål.
Er MDMA farligt?
Det er vigtigt at skelne mellem det MDMA som bruges i kliniske forsøg og det, de fleste kender som “ecstasy” på gadeplan. Ecstacy/MDMA på gaden kan variere i både indhold, renhed og dosis, og nogle tabletter kan indeholde andre stoffer end MDMA. Det gør risikobilledet mere uforudsigeligt. (1)
Dansk psykiatrisk overlæge og misbrugsekspert udtaler sig om MDMA
Henrik Rindom er den førende læge og ekspert inden for rusmiddelområdet og udtaler sig ofte til de danske medier om rusmidler. Henrik har både udtalt sig til TV2 og DR om MDMA, hvor han bl.a. til DR har sagt, at MDMA i sin rene form og rigtigt doseret ikke er farligt.(2)
Samtidig peger han på, at den store risiko i praksis ofte ligger i det illegale marked, hvor stoffer kan være opblandet med andre stoffer og ukendte tilsætninger. Han fremhæver en mere pragmatisk skade-reducerende tilgang, som i Holland, hvor stofkontrol og rådgivning kan mindske risikoen og samtidig give brugere konkret viden om, hvad de står med. (3)
Foredrag om MDMA hos Medicinsk Selskab i Lægeforeningens lokaler
- “MDMA er som skræddersyet til traumeterapi”
I foråret 2025 deltog vi sammen med over 150 danske læger og fagfolk i Lægeforeningens lokaler, hvor Medicinsk Selskab havde inviteret en professor og lektor til at holde foredrag om psykedelisk terapi herunder MDMA. Gitte Moos-Knudsen som er neurobiolog og klinisk neurolog, professor og overlæge ved Københavns Universitet holdt et oplæg “Er magiske svampe syretrip eller lægemiddel?” og lektor ved institut for lægemiddeldesign og Farmakologi Jesper Andreasen et oplæg om “MDMA som et muligt fremtidigt psykofarmakologisk redskab”.
I oplægget blev der blandt andet vist en graf, der sammenligner skadevirkninger ved en række euforiserende stoffer. Grafen omfatter i alt 21 forskellige stoffer og illustrerer deres relative skadesprofil på tværs af flere parametre. Alkohol, heroin og kokain fremstår blandt de højeste i skalaen, mens MDMA placerer sig på en 17. plads.
Der blev samtidig peget på en relativt lav risiko for afhængighed, blandt andet fordi stoffets subjektive virkning typisk aftager ved hyppig brug. I oplægget blev det desuden fremhævet, at der generelt ses få bivirkninger ved MDMA, når det anvendes korrekt og i en passende klinisk rammesætning.
Afslutningsvis blev MDMA beskrevet som særligt relevant i en traumeterapeutisk kontekst, sammenfattet i formuleringen: “MDMA er som skræddersyet til traumeterapi”.
Mange fagpersoner følger udviklingen tæt, og der er udbredte forventninger internationalt om, at MDMA-assisteret psykoterapi på sigt kan blive en lovlig og reguleret behandlingsmulighed.
Referencer: (1)European Union Drugs Agency (EUDA). (2025). European Drug Report 2025 – MDMA (drug profile/section).(2) https://www.dr.dk/nyheder/indland/misbrugsekspert-mdma-er-farligt-er-en-sandhed-med-modifikationer (3) https://www.dr.dk/nyheder/indland/misbrugsekspert-mdma-er-farligt-er-en-sandhed-med-modifikationer
Er der nogen der er døde af at tage MDMA?
I kliniske studier med MDMA-Assisteret Terapi, hvor der er screening, medicinsk overvågning og faste sikkerhedsprocedurer, rapporteres der ikke om dødsfald.(1) Samtidig er det også fremhævet i dansk mediedækning, at der gennem flere årtiers kliniske studier i USA ikke er rapporteret tilfælde, hvor deltagere er kommet i fare under de kontrollerede rammer. (2) Risikoen øges, hvis stoffet indtages i for høje doser, men det er en helt anden situation end et kontrolleret forløb, hvor personen ligger i trygge rammer i forbindelse med terapi. (3)
Det er også vigtigt at sige, at vi allerede anvender lægemidler i sundhedsvæsenet, som kan være forbundet med alvorlige risici, hvis de bruges forkert eller uden korrekt overvågning. På samme måde afhænger sikkerheden ved MDMA i høj grad af renhed, dosis og kontekst. (3)
Der er rapporteret dødsfald i forbindelse med brug af MDMA/ecstasy, men det er vigtigt at forstå hvornår og hvorfor de typisk sker. I kliniske gennemgange fremhæves, at alvorlige tilfælde og dødsfald ofte er forbundet med overophedning (hypertermi) og/eller forstyrrelser i salt- og væskebalancen (hyponatriæmi), som kan føre til kramper og i værste fald hjerneødem. (3)(4)
Det ses især i festmiljøer, hvor risikofaktorer kan være:
- Varme og fysisk aktivitet. (3)
- Væskebalance der tipper, hyponatriæmi er velbeskrevet i forbindelse med MDMA. (4)
- Kombination med andre stoffer og ukendt indhold, som øger uforudsigelighed og risiko. (3)(5)
Bundlinje: Dødsfald kan forekomme ved MDMA/ecstasy-brug, men de ses typisk, når flere risikofaktorer er til stede. Det er netop derfor, at seriøse terapeutiske rammer lægger så stor vægt på screening og sikkerhedsprocedurer. (3)(4)(5)
Reference: (1) Mitchell, J. M., m.fl. (2023). MDMA-assisted therapy for moderate to severe PTSD: a randomized, placebo-controlled phase 3 trial. Nature Medicine. (PubMed) (2) TV 2. (2024). Party drug står på tærsklen til at blive godkendt som lægemiddel. (3) StatPearls. (opdateres løbende). 3,4-Methylenedioxymethamphetamine (MDMA) Toxicity. NCBI Bookshelf.(4) Reviewartikel (PMC). (2025). MDMA-induced hyponatremia (gennemgang af mekanismer og risici).(5) European Union Drugs Agency (EUDA). (2025). European Drug Report 2025, MDMA (drug profile/section).
Hvorfor er der nogen, der ikke tåler MDMA?
Visse psykiske tilstande
I kliniske studier udelukker man typisk personer med psykosespektrum-lidelser og ofte også bipolar lidelse (især mani/hypomani-risiko), fordi MDMA kan øge arousal og ændre perception/affekt på en måde, der kan være destabiliserende.(1)
Betydelig hjerte-kar-risiko
MDMA kan øge puls og blodtryk. Derfor regnes fx ukontrolleret forhøjet blodtryk, hjertesvigt, tidligere blodprop/hjerteinfarkt og andre alvorlige hjerte-kar-tilstande typisk som klare stopklodser eller noget, der kræver streng lægefaglig vurdering.(2)
Medicin og interaktioner:
Som du allerede har fat i: kombination med serotonerge lægemidler kan øge risiko for serotoninsyndrom (”serotoninoverload”). Det er især relevant ved visse antidepressiva (SSRI/SNRI/MAOI m.fl.) og andre serotoninpåvirkende midler.(3)*
Aktiv, ubehandlet misbrug eller ustabil livssituation:
Flere protokoller udelukker aktiv substance use disorder og/eller manglende stabilitet (fx kaotisk bolig/krise), fordi integration og sikkerhed kræver en stabil base.(4)
Graviditet og amning:
Af forsigtighed udelukkes graviditet typisk i kliniske rammer, fordi man ikke har tilstrækkelig sikkerhedsdata til at anbefale eksponering. Dette er standard i mange lægemiddelstudier og kliniske protokoller.(5)
Referencer: (1) https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11387902/?utm.com (2) https://government.nl/documents/reports/2024/05/31/mdma-beyond-ecstasy (3) https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9177763/?utm.com * Man bør aldrig stoppe eller ændre medicin på egen hånd, men altid i dialog med ordinerende læge. (4) https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11387902/?utm.com (5) https://cdn.clinicaltrials.gov/large-docs/59/NCT04714359/Prot_000.pdf?utm.com
Hvordan føles det at være påvirket af MDMA?
I et MDMA-forløb er rammen og støtten afgørende for, hvordan oplevelsen føles og hvordan den bliver forsvarligt integreret efterfølgende.
Oplevelsen kan variere meget fra person til person, men mange beskriver MDMA som en tilstand, der midlertidigt øger følelsesmæssig åbenhed og tryghed i kontakt – både med sig selv og andre.
Man er typisk bevidst om rummet omkring sig og at man ligger i en MDMA-session. Professor Jesper Andreasen, sagde på lægernes generalforsamling i 2025, at man kan skrive en artikel, under påvirkning. Vi vil dog sætte ambitionsniveauet lidt ned og sige, at man kan lave sig selv en kop kaffe.
Typiske oplevelser kan være, at man:
- føler mere varme, ro og tillid (ofte også mere selvmedfølelse og mindre selvkritik)
- bliver mere åben og talende, og det kan føles lettere at sætte ord på svære ting
- mærker stærkere følelsesmæssig forbindelse (forbundethed, empati, nærhed)
- kan være tættere på kroppen uden at blive overvældet
- eller mærke kroppen tydeligere (fx bølger af energi, rystelser, kulde/varme)
- oplever øget sansning, fx musik som mere bevægende eller meningsfuld
- Samtidig kan der også være mindre behagelige eller mere intense oplevelser, fx: uro, spænding i kroppen eller kæbespænding
- Sjældent opleves kvalme hvilket ses sjældent men i tilfælde af stærke forsvarsværker
- perioder med følelsesmæssig intensitet, hvor gamle minder/temaer kan dukke op
De fleste oplever, at tilstanden kommer i bølger: der kan være en indledning, en mere stabil “midterfase” og en afrunding, hvor man bliver mere træt og stille. Dagen(e) efter kan nogle føle sig ømme, trætte eller ekstra følsomme, mens andre føler sig mere lette og klare. Derfor vægter man i terapeutisk brug integration og ro efterfølgende højt!
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg ønsker MDMA-Assisteret Terapi?
Hvis du overvejer MDMA-Assisteret Terapi, er det vigtigt at vælge en ramme, hvor sikkerhed, etik og kvalitet er tydeligt prioriteret. Her er de vigtigste ting at være opmærksom på:
- To terapeuter til stede (mand og kvinde): Det giver ofte en stærkere oplevelse af tryghed, balance og spejling – og det øger sikkerheden, hvis der opstår svære processer undervejs.
- Renhed og kvalitet af stoffet: Sørg for, at MDMA er testet for renhed og at der er fuld transparens om, hvad der arbejdes med. Uforudsigeligt indhold i gadeprodukter er en væsentlig risikofaktor.
- Trygge og professionelle rammer for sessionen: En MDMA-session bør foregå i et roligt, stabilt og afskærmet rum med god tid, klare aftaler, tydelige grænser og mulighed for pauser. “Set & setting” betyder meget for både sikkerhed og udbytte.
- Terapeuterne skal kende din historie: Det er afgørende, at behandlerne ikke møder dig “koldt”, men har sat sig grundigt ind i din baggrund, dine mønstre, dine triggere og dine ressourcer. Derfor bør der altid være terapeutiske optaktsessioner før MDMA-sessionen og grundig integration efter.
Indgående screening af dig og dine omstændigheder: Professionel praksis indebærer, at terapeuterne laver en grundig screening af helbred, medicin, psykisk stabilitet og livsomstændigheder – og aktivt sikrer, at du ikke er i en risikogruppe. (Læs mere ovenfor under “Hvorfor er der nogen, der ikke må tage MDMA?”).
Når disse elementer er på plads, bliver MDMA ikke en “genvej”, men et redskab der kan støtte en terapeutisk proces, hvor forberedelse, rammer og integration er det, der gør forskellen.
Hvad kan der ske, hvis ikke faciliteringen er forsvarlig?
Hvis faciliteringen (rammerne + forberedelsen + den terapeutiske støtte + integrationen) ikke er tilstrækkelig, kan MDMA-sessionen i værste fald blive uvirksom, overvældende eller direkte skadelig, fordi tilstanden kan åbne for for meget materiale på én gang, og fordi det kræver dygtig regulering og efterarbejde.
Her er de mest typiske faldgrubber:
- Overvældelse og retraumatisering: Uden en tryg ramme kan gamle minder og kropslige reaktioner komme så kraftigt, at personen føler sig væltet omkuld i stedet for hjulpet. Det kan forstærke angst, dissociation eller alarmberedskab bagefter.
- Manglende integration (“stor oplevelse – ingen forandring”): Hvis der ikke er grundig integration i tiden efter MDMA-sessionen, kan sessionen ende som en intens oplevelse uden varig effekt, eller skabe forvirring, utryghed og uro efterfølgende, fordi oplevelserne ikke bliver forstået og forankret.
- Forkert støtte i rummet: For meget styring, for lidt støtte, eller støtte, der ikke er afstemt, kan få klienten til at tilpasse sig terapeuten, miste kontakt med sin egen proces, eller føle sig styret. I en MDMA-tilstand kan subtilt pres føles ekstra stærkt.
- Vigtigt med en mandlig og kvindelig terapeut under sessionen: Det er helt afgørende, at der er både en mandlig og kvindelig terapeut i rummet, på en MDMA-session. Under påvirkning af MDMA kommer man nemlig i kontakt med de oplevelser man har haft, med de to køn. Disse oplevelser bliver således forstærket når der er repræsentant for hvert køn i rummet eller helt holdt tilbage, hvis den ene part mangler.
- Grænseoverskridelser og uklare aftaler: Hvis der ikke er helt tydelige samtykke-aftaler (fx om berøring, pauser, stop-signal), kan klienten efterfølgende sidde med ubehag eller oplevelse af at være blevet “taget” i stedet for støttet.
- Utilstrækkelig screening og medicinsk risikovurdering: Hvis man ikke gennemgår helbred, medicin og psykiatrisk historik grundigt, kan man øge risikoen for uønskede reaktioner (fx interaktioner med serotonerge lægemidler, stærke efterreaktioner eller destabilisering).
- Utryg setting eller praktiske forhold: Stress, støj, afbrydelser eller et rum, der ikke føles sikkert, kan fastholde forsvarssystemet og øge risiko for, at sessionen bliver urolig og mindre terapeutisk.
En god tommelfingerregel er: Jo mere “åbent” et menneske kan blive i en MDMA-session, jo vigtigere er det, at rammen er professionel, samtykkebaseret og integrerende. Det er netop derfor, seriøse forløb koster en del og lægger stor vægt på forberedelse, facilitetering og integration -ikke på stoffet alene.
Hvorfor er det vigtigt, at der både er en mandlig og en kvindelig terapeut tilstede?
At der både er en mandlig og en kvindelig terapeut til stede under MDMA-session, kan have en meget afgørende betydning for, hvad klienten kommer i kontakt med under sessionen. Under påvirkning af MDMA kommer man i kontakt med oplevelser og erindringer, som ofte trigges af de to køn som er repræsenteret i rummet. Ofte ser vi, at klienten får nye oplevelser eller minder når den ene terapeut forlader rummet, eller kommer ind i rummet.
På samme måde kan en klient fx søge den nødvendige tryghed og nærhed hos den kvindelige terapeut (mor), når han/hun er inde og undersøge oplevelser med far, en evt. overgrebsmand eller det mandlige køn generelt. Er begge køn ikke repræsenteret under sessionerne, vil man ikke få mulighed for at tilgå det fulde potentielle “materiale” ligesom man heller ikke vil kunne give klienten mulighed for at søge tryghed hos den mandlige (far) eller kvindelige (mor) terapeut.
Hvor kan jeg læse mere om MDMA?
Hvis du ønsker at studere MDMA-Assisterede Terapi yderligere, så kan vi anbefale dig at holde øje med den internationale organisation MAPS, da de er de førende inden for emnet.
Vi vil også løbende dele seneste nyt her på siden.
Samlede Reference-bibliotek
Videnskabelige artikler og faglige oversigter
Myndigheder, institutioner og vidensressourcer
Aalborg Universitetshospital. (2025, 20. november). DFF giver 5,8 mio. kr. til psykiatriforskning.
European Union Drugs Agency. (2025). European Drug Report 2025, MDMA (drug profile/section).
MedlinePlus. (n.d.). Drug information (a601234).
National Institute on Drug Abuse. (n.d.). MDMA (Ecstasy/Molly).
Rapporter og protokoller
Government of the Netherlands. (2024, 31. maj). MDMA beyond ecstasy.
ClinicalTrials.gov. (n.d.). Protocol document for NCT04714359
Danske medier
Videoer
Pollan, M. (2018/2022). How to Change Your Mind (bog og Netflix-dokumentarserie). Dokumentarserien er baseret på Michael Pollans bog; instruktører: Lucy Walker og Alison Ellwood.
Smith, J. (2018). The Agony and the Ecstasy: How MDMA is being used to treat PTSD (The Economist video). Instruktør: Joe Smith; udgiver: The Economist.
Huberman, A. (2023). The Science of MDMA & Its Therapeutic Uses: Benefits & Risks (Huberman Lab). Neuroforsker (PhD) og professor ved Stanford School of Medicine; solo-episode med Andrew Huberman som vært/forfatter.
Frost, I & Søndergaard, J-B (2026). MDMA-Assisteret Terapi og traumeforløsning forklaret
Frost, I & Søndergaard, J-B (2025). MDMA-Assisteret Terapi og arbejdet med narcissistiske træk.Samtalerne er baseret på egne erfaringer og observation.
Rettigheder og deling
Tekster, formuleringer, struktur, billeder, grafik, video, testimonials, klientberetninger og andet originalt materiale på denne hjemmeside er udarbejdet af os og tilhører os. Du er meget velkommen til at dele og citere vores indhold, så længe du tydeligt henviser til denne side som kilde.
Ansvarsfralæggelse
Disclaimer:
Indholdet på denne side er udelukkende til oplysning. Det er ikke medicinsk rådgivning og kan ikke erstatte vurdering, diagnose eller behandling hos autoriseret sundhedspersonale. Vi giver ikke juridisk rådgivning.
Oplysning – ikke opfordring:
Denne side er ikke en opfordring til at anskaffe, besidde eller bruge ulovlige stoffer. Vi rådgiver ikke om ulovlig anskaffelse, besiddelse, dosering eller brug af kontrollerede stoffer.
Forskning og erfaring
Når vi refererer til forskning, beskriver vi overordnede resultater og rammer fra offentliggjorte kilder. Når vi deler personlige erfaringer og klientudtalelser, er det individuelle oplevelser og ikke garanti for resultater.
Ingen garanti for effekt
MDMA-assisteret terapi er ikke en garanti for symptomlindring eller helbredelse. Effekt, proces og udbytte varierer fra person til person og afhænger af flere faktorer, herunder forberedelse, rammer og integration.
Sikkerhed og egnethed
MDMA er ikke egnet for alle. Vi arbejder med afklaring og screening af helbred, medicin og livsomstændigheder. Ingen bør ændre eller stoppe ordineret medicin uden aftale med ordinerende læge.
Medicin
Oplysninger om medicin og interaktioner er generelle. Hvis du tager antidepressiva, angstdæmpende eller anden medicin, skal det altid vurderes individuelt i samarbejde med ordinerende læge.
Praktiske rammer
Vi beskriver vores metode og rammer på et overordnet plan. Vi giver ikke anvisninger, der kan bruges til at gennemføre sessioner uden professionel facilitering.
