Hej, vi hedder Izzah & Johannes

Med afsæt i vores årelange arbejde som par- og traumeterapeuter formidler vi en dybtgående forståelse af, hvordan mennesker forløser traumer og slipper gamle, uhensigtsmæssige tanke -og handlemønstre og forvandler dem selv ind i både deres seksualitet og relation til andre.

Gennem over 30 års arbejde med mennesker og et tusindtal af klienter i terapien, til workshops og mande/kvindegrupper, har vi i dag lagt et solidt fundament for vores arbejde med mennesker og deres transformation. 

Et sundt menneske er i konstant udvikling og søger hele tiden at øge sin bevidsthed og slippe gamle overvældelser og traumer i krop, sind og nervesystem. Vi hjælper, støtter og guider i denne ofte vanskelige proces i vores terapi og parterapi samt vores onlinemateriale og e-bøger.

Et sundt menneske er i konstant udvikling...

…og søger hele tiden at øge sin bevidsthed og slippe gamle overvældelser og traumer i krop, sind og nervesystem. 

Vi hjælper, støtter og guider i denne ofte vanskelige proces i vores terapi og parterapi samt vores onlinemateriale og e-bøger. Bevidsthed og frigørelse fra fortiden er FRIHED og du er inviteret med på denne frihedens rejse!  

Ud over vores store fokus på det terapeutiske arbejde, har vi også en gratis medlemsside med meget af vores videomateriale og en BLOG hvor vi skriver om parforhold, singleliv, traumeforløsning, konflikthåndtering, sex og seksualitet. Vi er modsvaret til pornoen og guider ind i en HELT NY MÅDE at være par og elskende på, som nærer både manden og kvinden.

Vi er dybt dedikerede til vores arbejde og tror på at ethvert menneske kan opnå frihed, kærlighed, sensualitet, lidenskab og fred i sig selv og med sin partner, når blot de tør invitere procesarbejdet helt ind i midten af deres liv.   

🪷

Kærligst

Izzah & Johannes  

Psykoterapeut Izzah Frost og Johannes Brormand Søndergaard

Størstedelen af vores tid bruger vi i det direkte terapeutiske arbejde med mennesker – individuelt og i par.

Her arbejder vi med dybe følelsesmæssige, kropslige og relationelle processer, som kræver erfaring, præcision og et solidt fagligt fundament.

Vores arbejde tager udgangspunkt i traumeforståelse, nervesystemets rolle i relationer og den måde tidlige erfaringer former både vores indre liv og vores parforhold. Vi arbejder ikke kun med det, der siges, men med det, der leves i kroppen, i kontakten og i relationen.

Alt vores terapeutiske arbejde er forankret i mange års praksis med mennesker i dybe forandringsprocesser. Det handler ikke om hurtige løsninger, men om at skabe et trygt og professionelt rum, hvor reel og varig forandring kan finde sted – i individet og i relationen.

Vi hjælper mennesker fri af fortidens overvældelser og ind i et sundt og nærende par -og intimliv

Vores mission er at hjælpe mennesker (singler og par), med at blive fri fra fortidens overvældelser og traumer og få et dybdegående og nuanceret følelsesliv. Frygt og smerte fra fortiden giver smerte i sind og krop og skaber på sigt sygdom og endnu større lidelse. Vi er dedikerede til dette forløsningsarbejde, da vi er overbeviste om, at sunde mennesker som har sluppet frygt og tør leve et nuanceret følelsesliv, er dét verden har allermest brug for i dag. 

Vi kan IKKE forblive empatisk forbundne med andre mennesker og være i kontakt med det nærende og vitale i os selv, hvis vi konstant er på flugt. På flugt væk fra at mærke efter, være forbundne  og undgå at blive såret. Vi SKAL alle ind og konfrontere det vi frygter og flygter fra. Vi skal ind og mærke det, se fortiden i øjnene og forstå hvordan den følger os gennem livet, INDTIL vi kikker på den. Får vi den ikke sluppet i krop, sind og nervesystem, så vil vi blive forkrampede, hårde, bitre og i sidste ende syge. 

Den nyeste forskning inden for traumeforskning viser, at der er sammenhæng mellem traumer og livsstilssygdomme. 

Forløsningen af vores fortid er således første step hen imod et sundt og nærende liv,  parforhold og sexliv. Det vi ikke tager os af og får sluppet (i både sind OG krop) vil vi tage med os ind i vores kærligheds -og intimliv. Derfor har mange det så hulens svært lige nu og søger længere og længere væk fra nærvær, forbundethed, intimitet og kærlighed. 

Vi går foran på denne rejse gennem vores udbredelse af traumearbejdet og det sunde parforhold og sexliv. Vi er modsvaret til pornoen og den umodne seksualitet som udtrykkes i medierne, reklamer, musikvideoer osv. 

Mange kvinder mærker det. De gidder ikke længere den sex vi kender. De vil noget helt andet… men ved ikke hvad det “andet” er. 

Det ved vi!  

Vi guider ind i en HELT NY MÅDE at være menneske, par og elskende på. 

Vi revolutionerer parforholdet og sexlivet!

"Vi tror på, at når fortiden slippes i krop, sind og nervesystem, skabes grundlaget for et frit, levende og sundt menneske... og parforhold"

Hvad er et sundt parforhold?

Det er vanskeligt at komme med en universel definition på hvad et sundt parforhold er, men dette skal ikke afholde os fra at gøre forsøget. 

Vi alle drømmer om et sundt og bæredygtigt parforhold, men de færreste af os har haft et forbillede i vores forældre og familie i forhold til det sunde og nærende kærlighedsliv og sexliv. Ydermere har pornoens frigørrelse i 1968 og dennes inficeringen af både film, musik og reklameverdenen givet os et forskruet billede af hvad god, nærende og forløsende sex er. 

Derfor tilbyder vi, gennem vores alsidige arbejde i både terapien, på workshops og de sociale medier, et alternative til denne, for os, mangelfulde tilgang til parforholdet og sexlivet. 

Vi guider ind i det som er sundt og godt, set ud fra vores perspektiver som terapeuter, men også ud fra os som mennesker og vores store erfaring med at være i et parforhold.  

Hvordan er vi anderledes?

Udbredelse på de Sociale Medier
Vi har siden 2020 delt ud af vores viden og erfaringer inden for emnerne sex, kærlighed og parforhold på de sociale medier. Johannes har studeret og arbejdet med tantra siden 1993, haft en daglig meditations -og yogapraksis i mange år og været dedikeret til arbejdet med seksuelt traumatiserede kvinder det sidste årti. 

Alternativ parterapi
Vi tilbyder alternativ parterapi for par, hvor vi kombinerer den kognitive psykoterapi med kropsterapi, da det er vores erfaring, at kognitiv tale-terapi ofte ikke er tilstrækkeligt, når vi skal have sluppet gamle handle -og reaktionsmønstre.

Et arbejde i stor vækst
Vi udvider hele  tiden vores interesse -og ekspertisefelt og har mange jern i ilden. Få vores nyhedsbrev tilsendt og vær hermed hele tiden på forkant med vores mange tiltag og nyheder  

"Vi guider ind i det sunde og nærende kærlighedsliv og sexliv og introducerer en HELT NY MÅDE at være par og elskende på"

Fundamentet for vores læringsrum

Vi faciliteter i vores læring ved egen eksemplificering den praksis, som har vævet os to sammen og funderet os som et sundt parforhold og givet os det mest juicy og højpotente sexliv, vi begge har oplevet.

Vi deler rundhåndet ud fra denne overflod af kærlighed og lyksalighed.

Gennem vores arbejde tilbyder vi en modvægt til pornoen, objektiviseringen og det seksuelle forbrug af andre mennesker. Vi ønsker at tilbyde en anden måde at tilgå seksualiteten på og hjælpe danskerne til et langt bedre og mere forløsende sexliv. 

Erfaringer og uddannelser:
Tilsammen har vi mere end 40 års erfaring med arbejdet med mennesker og uddannelser inden for sexologi, psykoterapi, traumeterapi, kropsterapi, tantra og kommunikation.

Det sunde parforhold - Izzah Frost

Izzah Frost

Izzah er uddannet cand.mag. i kommunikation og har en bachelor i kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet.

Hun har gennem mange år arbejdet med ledelse, undervisning, formidling og menneskelig udvikling, og har siden 2021 beskæftiget sig intensivt med traumeforståelse og formidlingen af det indre arbejde, sammen med Johannes. Til dagligt har Izzah klienter sammen med Johannes og arbejder indgående med formidlingsdelen på både hjemmesiden, appen og de sociale medier.  Izzah brænder særligt for at bygge bro mellem faglig viden og menneskers hverdag og er passioneret omkring at formidle traumeinformerede processer på en måde, der er forståelig, jordnær og omsættelig i praksis.

I terapien bliver du mødt af Izzah med nærvær, varme og en dyb forståelse for det menneskelige i det, du står i.

Hun har en særlig evne til at skabe et trygt rum, hvor du kan sænke skuldrene og være præcis der, hvor du er – uden at føle dig forkert, dømt eller misforstået. Med både indlevelse og tydelighed hjælper hun dig med at forstå de mønstre, følelser og reaktioner, som kan virke forvirrende eller overvældende, når vi står midt i dem.

Psykoterapi, traumeterapi og parterapi ved Johannes Brormand Søndergaard

Johannes Brormand Søndergaard

Johannes er uddannet psykoterapeut, traumeterapeut og polaritetsterapeut med speciale i dybe kropslige traumer herunder de seksuelle.

Johannes har mere end 30 års erfaring med menneskelig udvikling og traumeinformeret kropsarbejde og har gennem mange år specialiseret sig i arbejdet med kvinder, der bærer på svigt, seksuelle overgreb, grænseoverskridelser og andre dybe følelsesmæssige traumer.

Hvert år har han over 1.000 terapeutiske samtaler og har både individuelle terapiforløb, parterapi og arbejder med mænd i mandegruppe. Hans speciale er at forstå – og forløse – det, der ligger bag de mønstre, vi ikke kan tænke eller tale os ud af.

I terapien  bliver du mødt af Johannes med en sjælden kombination af empatisk indleven, tilstedevær, forståelse, ro og terapeutisk præcision.
Johannes ser dét, kroppen fortæller før ordene kommer.
Han guider nænsomt ind i de steder, hvor nervesystem, krop og følelser er frosset fast – så gamle traumer, overvældelser, erindringer og overbevisninger kan slippe i både sind, krop og nervesystem. 

Hans arbejde er dybt menneskeligt, dybt kropsligt og dybt transformerende.

Det tilbyder vi

Psykoterapi – Traumeterapi – Parterapi – Onlineforløb – PDFer – E-bøger – Gratis medlem af vores Medlemsside 

Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde en hjælpende hånd til alle dem, som søger vores guidning og undervisning. Derfor tilbyder vi både gratis ydelser som bl.a. vores Medlemsside og BLOG samt E-bøger og den dybdegående terapi for både singler og par. 

Du er altid velkommen her hos os, uanset hvad du vælger og du må også meget gerne skrive til os, hvis du har spørgsmål eller specifikke ønsker.

Psykoterapi, traumeterapi og parterapi ved Izzah Frost og Johannes Brormand Søndergaard

gratis adgang til vores medlemsside

Få over 6 timers gratis undervisning om:

  • Traumeforløsning,
  • Det indre arbejde,
  • Singleliv
  • Parforhold,
  • Kærlighed
  • Sex og Seksualitet.

Ønsker du at tage med os på en endnu dybere rejse?

Gennem vores terapeutiske arbejde, vores workshops og retreats samt vores mange aktiviter på de sociale medier, hjælper vi mennekser til udvikling og transformation. 

Vores store interesseområder er sex, kærlighed og parforhold og vi rækker hånden ud til dig og håber at du vil med. 

Det bliver spændende, lystigt, udfordrende og mest af alt transformerende.

Vi håber du vil med!