fbpx

Når gamle sår og traumer blokerer for lysten og nydelsen

Vi oplever det igen og igen, med de par som kommer til os. De har svært ved at få det juciy og inspirerende s€xliv, som de drømmer om med hinanden. De ønsker at finde tilbage til passionen og lysten sammen men ved ikke hvordan, og ved ofte heller ikke hvorfor gnisten forsvandt.

Når kærligheds -og intimlivet dør hen
For mange visner kærligheds -og intimlivet efter noget tid, i stedet for at vokse og udbrede sig dag for dag. Grunden er ofte, at vi mennesker ikke får taget os af de gamle sår og traumer, som vi har med os igennem livet. Vi ønsker eller tør ikke at se på det. Vi udsætter det eller ser ikke relevansen for vores liv her og nu. Dermed slæber vi det med ind i vores relationer og fra parforhold til parforhold, som en ildelugtende skraldespand, vi ofte ikke er klar over, at vi har slæbt med. Det er det vi i vores onlineforløb taler om, under modulet ”Skyggearbejde, lortepakker & mørkeleg – Det nødvendige arbejde for at komme dybere og tættere.” Du kan læse mere her: https://detsundeparforhold.dk/detsundeparforhold/

Dette traumestof kan række helt tilbage til den spæde barndom og være episoder, som for barnet dengang virkede traumatiserende på krop og nervesystem og dermed har sat sig som automatiserede og ubevidste kropsreaktioner. Nervesystemet og vores kropspanser husker disse episoder og agerer ubevidst (dvs. på et plan vores sind ikke forstår) på lignende situationer, uden at vi ved det.

Derfor er vores erfaringer, at kognitiv behandling langt fra er tilstrækkelig, hvis vi vil fri af fortiden i krop og sind. Med et tusindtal af kvindelige klienter (ofte seksuelt traumatiserede kvinder) og et hundredtal af par, har Johannes stor erfaring med netop denne traumeforløsning på kropsplan. Vi skal således helt i bund nede i kroppen for at kunne slippe gamle automatiserede mønstre og få øje på de skygger som ofte spøger og med tiden skaber distance, mistillid og splid i parforholdet. Det er derfor at ekstern, professionel supervision er altafgørende for at kærligheden og intimlivet gødes og vokser. Skarpe øjne udefra, kan netop få øje på disse mønstre og blinde vinkler i parforholdet og hjælpe dem fri af disse. Men det kræver, at vi tør arbejde med dette livsvigtige og vitale arbejde, for at turde hengive os i kærlighed og intimt til vores partner.

Og med hengive mener jeg fuldstændig. I den fulde hengivelse, hvor især kvinden åbner til erotisk ekstase og blis. En tilstand både mænd og kvinder leder efter men desværre sjældent finder i vores vestlige kultur.

Izzah Kamillah